Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Magnus Haakonsftn.
saa store og vidtlsftige, at de selv ingen Ulejlighed havde af Lejetagernes
Bedrift ’), medforte naturligviis, at de fremmede Kjobmcrnd, hvor for
hadte de end kunne have vcrret for Menigmand og alle Andre, i hvis
Ncering de gjorde Skaar, ivrigt begunstigedes af de mcrgtige og for
manende Mcend, og deltemaa man altid have forOje, nåar man vil for
klare sig deres ncrsten utroligt hurtige Opkomst i Norge, iscer i Residensstcchen
Vergen, fra Kong Magnus’s Regjeringstid af. Gn Antydning til denne
Begunstigelse findes allerede i en Skrivelse, som den nys udvalgte ro
merste Konge, Rudolf af Habsburg, i Aaret 1274 tilstrev Kong Mag
nus, paa samme Tid som han bekrceftede de Friheder og Rettigheder, hans
Forgcrngere havde tilstaaet Lubeckerne. Ester at have sagt sin „scrrdeles
kjcrre Ven", Kong Magnus, flere Complimenter, takker han ham for den
naadige Mdest, han havde tilstaaet Lubeckerne, og beder ham fremdeles
at lade dem nyde Godt af sin Beskyttelse Det kan itte vcrre nogen
Tvivl om, at de lubeckste Gesandter, der udvirkede him Fornyelse af
crldre Friheder, ogsaa have anmodet Kong Rudolf om at medgive dem
nysn<evnte Skrivelse til Kong Magnus, for at de derved kunde vcrre
saa meget sikrere paa hans Velvilje. Men siden efter blev, som vi
have seet, den nye Bylov given og vedtagen, og det er let at forståa,
at de tydste Kjsbmcrnd maatte finde sig meget besvcerede ved dens strenge
Bestemmelser med Hensyn til de communale og den politimes
sige Orden, fra hvilke Udlcendinger ej vare undtagne, som f. Gx., hvor
det blandt andet var forestrevet, at Forpligtelftn til, i Ufredstider at holde
Nattevagt ved ncermeste Vete skulde stifteriis overtages af trende Mcend,
to indenlandste og een udenlandst. At erhverve en Fritagelse fra disse
og lignende byrdefulde Pligter laa derfor de tydste Handelsmcrnd serde
les paa Hjerte, og saa vidt vi erfare, bestormedes Kong Magnus af alle
de ostersoiste Steder med Bsnner i denne Retning. Staden Lubeck
sendte i dette Grende som specielle Gesandter tvende Raadmcrnd, Henrik
Stenecke, en af dem, der tidligere havde vcrret hos Kong Rudolf for at
hente hine Breve og Alexander. Disse Gesandter tras Kong Mag
nus i Tunsberg, under hans Ophold der om Sommeren 1278, altsaa
!) Der gaves Gaarde, som indeholdt over 60 Stuer, som f. Er. Finnegaarden,
der iftlge et Diplom af 1403 bestod af 15 Huse og 68 Stuer. Her kunde
de fornemme Gjere beholde den bedste Deel for sig,, og overlade Vaghusene til
Kjobmcendene.
-) Brev af Iste Nov. 1274 i Lubecks Urk.-Vuch, No. 354, Kong Rudolfs Fri
hedsbrev for Lubeck er af 6te Nov. 1274, ssteds No. 356; begge, saavelsom et
af ste Nov., der indeholder det Tilsagn, at Ingen sial blive udimvnttil Lu
beckernes Foged uden deres Samtykke, ere daterede fra Hagenau.
2) Se det nysncrvnte Vrev No. 355 i Lub. Urk.-Buch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
