- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
670

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

670 Magnus Haakonsftn.
det lader, i venstabelig Forbindelse, undtagen med Rusland eller rettere
med Storfyrstendsmmet Novgorod, for saa vidt det erfares, at Karelerne
og Kvcenerne i 1271 gjorde Herverk endog i Haalogaland, og at de fsrste
om Vintren fangede Kongens Sysselmand, Thorbjorn Skcrne,
og drcebte 35 Mand for ham oppe paa Fjeldet’). Disse Tog ere sikkert ej
de eneste, som de foretoge i denne Tid. Man ster her en Bekrcrftelse paa, hvad
der tidligere i Sagaen ytres, at den i 1251 med Novgorod fluttede Fred Me
lcenge overholdtes. Det var heller ikke muligt, under saadanneVetingelser, som
dem, Tractaten af1251 opstillede, at undgaa Sammenswd og deraf felgende
Fiendtligheder. Saa lcenge Karelerne ftulde have Tilladelse til at strejfe om
i det norske Gebet, var det ikke at vente, at de kunde afholde sig fra
at gjere Indgreb i de norske Undersaatters Rettigheder, iscer da det er
sjensynligt, at deres Ferd, hvor traktatstridig den end var, begunstigedes
as de novgorodste Autoriteter. Der tales dog ikke om at der i denne
Anledning blev gjort nogen Forestillinger i Novgorod fra norsk Side,
eller overhoved Underhandlinger desangaaende. Imidlertid er Kildernes
Taushed herom ikke tilstrcrttelig Grund til, at betvivle at saadanne kunne
have sundet Sted. I alle Fald synes det vist nok, at fra denne Tid af de
uastadelige Overgreb fra russisk Side ret toge sin Begyndelse, der siden
efter ledede til, at Norge tabte saa store Strcekninger as sine oprtndelige
Vesiddelser i Finmarken.
Hvilken sardeles venlig Forstaaelse der fandt Sted mcllem Kong
Magnus og det franske Hof, have vi allerede seet Beviser paa i dsn dy
rebare Gave, som Kong Philip i 1274 oversendte Kong Magnus, nem
lig Stykket as den hellige Tornekrone. Paa den i Aaret 1273 udvalgte
romerske Konge Rudolfs Agtelse og Hengivenhed for Kong Magnus have
vi allerede seet Bevis i den Skrivelse, him i November 1274 lod af
gaa til Magnus for Lubeckernes Skyld. Da Rudolf rimcligvis ikke fsr
sin Ophojelse paa Kongethronen havde staaet i nogen som helst Forbin
delse med Magnus, kan saaledes de smigrende Udtryk, der forekomme i
Skrivelsen, ikke hidrsre fm noget crldre Bekjendtstab eller Venstab; de
vise altsaa, at Kong Magnus maa have indtaget en Stilling blandt Europas
Fyrster, der iog for sig gjorde ham hcedret og anseet. Med England lader
det til, at der siden Kong Haakons Tog til Skotland en Tidlang varet
et mindre godt Forhold, ja at der endog mellem norske og engelske Undersaatter
har vcrret ovet Fiendtligheder, siden der den 21de August 1269, i Win
chester, blev sluttet formeligt „Freds- og Gnigheds-Tractat" mellem Kong
Magnus og Kong Henrik, som det udtrykkelig heder „angaaende de Ve
rsvelser. Skaden og Forncrrmelser, som Indbyggerne i begge Niger gjen
gl Annalerne for 1279. Arne Biskops Saga Cap. 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free