- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
688

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688 Magnus Haakonsftn.
Arne, og uden at besoge Kong Magnus. Denne sendte imidlertid
Gindride Bsggul paany ud til Island, og med ham Thwnderen Lodin
af Bakke’), som det hed, i Ggenstab af Lagmand, fremdeles, som man
maa formode, for at bane den nye Lovreform Indgang. For Nesten
lader det til, at der hele denne Hsst og Vinter har vceret plejet hyppige
Underhandlinga mellem det norske Hof og fremmede Magter. Saaledes
udstedte han allerede den 7de August det fsr omtalte Frihedsbrev forKjsbmcrn
dene i Bremen, aldeles eenslydende med det, han Aaret forud have udstrdt
til Lubeckerne. Siden stes der at have vceret vexlet Breve med det en
gelske Hof angaaende Paagribelsen af Guido af Montfort, Son af den
bekjendte Simon af Montfort,-Jarl af Leicester, hvilken Kong Edward,
paa Grund af hvad han og hans Fader sagdes at have forbrudt mod
Kongehuset, og iscrr fordi han i Italien havde drcrbt Kong Edwards
Frcrnde Henrik, den udvalgte tydste Konge Nichards Son, havde lyst
fredlss, og som Edward derfor snstede at faa i sin Vold, for at
tåge Hevn over ham. Guido maa have faret vidt og bredt gjen
nem Europa, thi vi erfare fsrst, at han om Vaaren 4279 var i
Italien, og at Fyrsten af Salerno da paa hans Vegne anholdt om
Naade for ham, hvilken dog ej blev ham til Deel ; stnere, ester Kong
Magnus’s Tsd, finde vi ham, eller i det mindste En, som man antog
for ham, i Norge, hvor man ncesten synes at have ventet hans Ankomst,
og hvorhen derfor Kong Edward neppe har at undladt at strive, for at
belave Kongen og hans Hsvdinger paa dette Tilfcrlde Den 6te
Mai 1280 tilstrev endelig Kong Magnus den engelske Konge det allerede
ovenfor omtalte Brev fra Bergen, hvori han underettede ham om, at han
laa i en haard Sygdom, og derfor anbefalte til hans Raad og Bistand
sine to Ssnner, Kong Erik saavel som Hertug Haakon, hvorhos han og
lod ham vide, at han agtede at lade Kong Orik krone i Bergen, fsrst
kommende St. Hans Dag. Han takkede ham tillige, fordi han havde
sendt ham Reliqvier, og sendt ham til Gjengjeld med Overbringerne af
Brevet, hvilke vare Erlend, Provst for hans Eapell (Apostelkirken), saa
vel som hans Drabant, Richard,-atter en Deel vel afrettede Falke,- to hvide
og sex gråa. Den Svaghed, der nu fcengsiede Magnus til Sygelejet,
var hans Helsot, og det her ncevnte Brev var maastee det sidste, der i
hans Navn blev strevet, i det mindste til noget udenlandstt Hof, thi han
dsde allerede tre Dage efter, den 9de Mai 1280, kun 41 Aar og hen
’) Sammesteds. Det er kun Aunalerne, som tale herom; i Arne Bissops Saga
ncevnes ilke det mindste om denne Sag, der dog ganske synes at have sin Rigtighed.
’) Brev hos Rymer (11. 568) af 11te April 1279.
3) Se nedenfor, hvad der berettes om denne Sag. Chronologien er her noget
dunkel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free