Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
pen i Hole, Laurentius Kalfsssns Saga, vigtig for Aarene fra 1295
til c. 1320. Arnes Saga har tidligere vceret udgivet, men mindre
omhyggeligt, som Anhang til Udgaven af Sturlungasaga;/ i forrige
Aar er en fortrinlig Udgave, saavel af den, som af Laurentius’s Saga,
udkommen blandt de saakaldte Bistopssagaer, der udgives af det island
ske Literaturselffab i Kjobenhavn. Med Laurentius’s Saga ophorer
Sagaliteraturen aldeles.
Af danfie Kilder findes der til dette Tidsrum hverken mange
eller rige.; de indsircenke sig fordetmeste til endeel kortfattede, ofte unoj
agtige, altid ufuldstcendige, Annaler, de fleste trykte i Langebeks
tores", og af mig hist og her vaaberaabte; de bedste ere de allerede
forhen omtalte, „Ryklosters Annaler" (kaldte Kong Eriks Kronike)
og „de esromffe", iscer de sidste. Der foresindes og nogle faa svenske,
trykte deels hos Langebek, deels i Fcmts soriptnras rerum
rum". Men det ypperste svenste Kildefirift for den Tid, som ligger
efter Slutningen af Kong Magnus Vyrgesssns Regjering, (altsaa
omtr. fra 1280), er den bekjendte svenske, saakaldte store RiimkrF
nike. Den fortceller Begivenhederne med en scerdeles Udforlighed,
og saaledes, at man ikke et Vjeblik kan tvivle paa, at Forfatteren
selv har oplevet, maaffee endog deeltaget i det meste. Saaledes er
det aabenbart, at den Beskrivelse over Hertug Eriks Ophold i Oslo
og Afsked derfra om Julen 1302—3, som jeg har meddeelt S. 408
og 411, er forfattet af et Vjevidne; hvor Kong Eriks uheldige Op
brud fra Nyksping om Hosten 1309 omtales (see. nedf. S. 528) he
der det „hasteben der ej trot, mig tyckes som jag aldrig sag flere an
der pa Marken lag", hvilket altsaa viser, at Fors. selv maa have seet
Benene af de mange omkomne Heste; Beskrivelsen over Hertugernes
Bryllup (S. 558), Hertug Eriks Tilberedelser til sin unge Bruds
Modtagelse og Festlighederne i Ljodbuus (see nedf. S. 562, 563) rober
ligeledes Mvidnet. Endelig heder det udtrykkeligt, efterat Kong
Haakons Dod 1319 og Kong Magnus’s Tronbestigelse er omtalt:
„han ar nu konung ofwer twanne rike, fa kristne konungar lefwa
nu flike; Vardberg och norra Halland hafwer han fritt i sinne hand;
den ara han fick och hafwer an, then wolde honom Gud och svenste
man"; dette viser aabenbart, at Forfatteren maa have afsluttet denne
Deel af Verket kort efter at Magnus blev Konge; saudsyuligviis har
han heller ikke strevet mere, men det efterfslgende Tid efter anden
vceret tilfojet af andre. Da han fra forst til sidst viser sig at vcere
en ivrig, ncesten fanatisk, Tilhcenger af Hertug Erik, og dertil med
stsrste Udforlighed dvceler ved hans Bedrifter, maa man antage, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
