- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
2

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 Erik Magnussen.
Kongedsmmet, saaledes som hans Fader havde bestemt, og allerede 8
Dage efter udfærdigede han i sit eget Navn til den engelske Konge
et Brev, hvori han meldte sin Faders Dsd, anbefalende sig fremdeles
til hans Velvilje, underrettende ham om, at han skulde krones fsrstkom
mende Sd. Hansdag, som det var bestemt, og bad ham undskylde, at
dette Brev var forseglet med hans Faders Segl, eftersom der endnu ikke
havde vcrret Tid til at faa et nyt. Men dette Brev var kun en
Hsflighedsstrivelse, af hvilket Slags der vistnok blev udfærdiget flere
ved hans Tronbestigelse, uden at han derfor selv befattede sig der
med, ligesom det er tydeligt, at han i de fsrste Aar heller ikke havde
noget med Regjeringen at bestille ’). Ifslge de Eldgamle norske
Vedtcegter var han vistnok allerede myndig med det fyldte 12te Aar,
men det er let at forståa, at dette kun var en Myndighed af Navn, og
at der, om end ingen Formynder-Regjering formeligt var udncevnt,
dog nu dannede sig en saadan, der stiltiende greb Negjeringens Tsjler,
og fsrtedem, indtil Kongen selv naaede den tilstrækkelige Aandsmodenhed.
Lendermcendene udgjorde nemlig efter de gamle statsretlige Bestemmel
ser, der nu end ydermere vare bekrceftede ved den nye Hirdstraa, Kongens
Raad, og det faldt saaledes af sig selv, at de af dem, der ved Kong
Magnus’s Dsd vare tilstede i Sergen, overtoge Styrelsen i Kongens
Navn. Men ved Siden af dem udsvede ogsaa Enkedronningen Inge
borg stor Magt, ja var endog at betragte som den egentlige Regent
inde. Den Indflydelse, som Dronningen, der synes at have vcrret en
talentfuld og myndig Kvinde, udsvede paa den unge Konge, der efter
alle de Trcek, der ere os meddeelte om ham, maa have vceret af en
fsjelig og eftergivende Charakteer, som ncesten ncrrmede sig til Svag
hed, synes overhovedat have vcrret meget stor. For svrigtvar der ikke
fra Baronernes Side nogen Anledning til at betragte Dronningens
Magt med Skinsyge, da hun ganske stillede sig paa deres Parti lige over
for Kirkepartiet, som vi snart ville erfare. Saa vidt man kan stjsnne,
traadte den afdsde Konges Bestemmelse med Hensyn til de Hertug Haa
kon tilstaaede Forleninger strax i Kraft, og der fandtes saaledes en Deel af
det samlede Rige, der kaldtes Hertugdsmmet Efter hvad man’af flere
offentlige Documenter fra den Tid kan slutte, synes der dog at have be
staaet et Slags Fcellesregjering mellem begge Brsdrene, der iscer gjorde
sig gjeldende, efter at begge havde naaet deres Myndigheds-Alder. Man
finder nemlig, at de da i Fcellesstab have udstedt ikke faa Breve, hvis
Indhold vedkom det hele Rige eller udenlandske Anliggender, ligesom ogsaa
’) fineri kojern 11. S. 580.
«) Venwvnelsen „HertugdVmme" bruges udtrykkeligt i „Hirdsiraa".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free