- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
4

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 Erik Magnussen.
Fsdder" !). Det varede imidlertid ikke lange, forend Arne fik overbe
viist ham om Grundlssheden af hans Mistanke, saa at han atter tog ham
fuldkommen til Naade. Kroningen skulde, som oftere omtalt, finde Sted
St. Hansdag, altsaa kun 8 Dage efter Grkebistoppens Ankomst, men
den blev udsat i lidt over en Uge, fordi man ikke kunde blive enig om
Kronings-Eden, hvilken Erkebistoppen vilde have indrettet ikke efter den
sædvanlige, i Landsloven og Hirdstraa foreskrevne, Formular, men efter
en anden, der scerstilt udhcevede og bekmftede Kirkens nys vundne Fri
heder, samt endog aabnede Adgang til deres Udvidelse. At dette var
Baronerne meget imod, er vist nok; og der blev desangaaende holdt
mange Samtaler og Forhandlinger mellem Erkebistoppen paa den ene
Side, og Dronningen og Kongen og deres Raadgivere paa den anden.
Navnlig ’ paastod Erkebistoppen, at flere af de nye Lovbestemmelser vare
til Kirkens Prcejudits og strede mod Compositionen, hvisaarsag han ford
rede dem afskaffede Han sigtede her iscer til de nye, allerede ofte
omhandlede Forandringer i Ledings-Melsen eller Skattev cesenet, da der
udtrykkeligt tilføjes, at han mindede dem om, at de som med Magt paa
byrdede Gejstlige eller deres Jordegods Skatter, Paalceg og Byrder,
vare hjemfaldne til Grcommunications-Straf. Men det lader til, at et
af Formynder-Regjeringens ftrste Skridt har vceret, strengt at paabyde
de nye Ledingsbestemmelsers Overholdelse uden Persons Anseelse, ligesom
vi ogsaa erfare, at de udstedte et Forbud mod at scelge de Gejstlige brcendt
Sslv eller engelske Sterlinger, visselig fordi de befrygtede, at alt for meget
SM skulde gaa ud af Landet til den forhen omtalte Seraars-Tiende, der ind
betaltes i norske Penge, men som, efter hvad vi ovenfor have seet, maatte om-
Mes i rede Selv, fsrend den afsendtes til Rom,da de norfie Penge
vare saa daarlige, at de vragedes udenlands Hvad enten nu Dronnin
gen og Baronerne havde ladet sig imponere af Grkebistoppens Myndig
hed, eller de endnu ikke havde aftalt nogen ret Modstandsplan, eller’ de
ansaa det nødvendigt, ftrst og fremst at faa den unge Konge kronet, lige
meget.paa hvilke Betingelser, nok er det, at de for det fsrste gave efter,
og ej alene fandt sig i at Formularen til Kronings-Eden formedes som
Erkebistopppen vilde, men lovede endog forelsbigt det paastod i det
mindste Erkebistoppen at de paaklagede Love skulde blive forandrede.
Saaledes foregik da Kroningen i Christkirken i Bergen St. Svithuns
’) Sammesteds.
’) vipl. Nol-V. m. No. 21.
») Se ovf. S. 683. Her er vel ncermest Tale om ftrst at omscette Tienden i
Varer, og siden at scelge disse udenlands for rede Selv, men det ligger saavel i
Sagens Natur, som i Udtrykkene i Pave-Brevet af 1279, at man ftrst og
fremst stgte at faa indverlet rede Sstlv i Landet selv. Isr. vipl. Norv. I. 71.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free