Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
4280. Almindelig Netterbod for Norge.
Trusler mod dem, der vovede at rsre ved Kirkens nys erhvervede Fri
heder. Retterboden indeholdt fslgende Bestemmelser :
1. At kun de Prester maatte udnavnes til Provster, d. e. Biskop
pens Ombudsmand for at paatale gejstlige Sager og opkrave hans Ind
tægter, som ikke havde Sognekirker eller vare berettigede til at hsre lsn
ligtSkriftemaal’). —Hensigten hermed var den, at hindre Sjalessrgerne
og Skriftefædrene fra at benytte den moralske Indflydelse, de udsvede
paa deres Sogne- og Skrifte-Bsrn, til utilbørligt at aflokke dem Testa
menter eller Gaver, eller overhoved Dispositioner, hvorved retmæssige
Arvinger tilsidesattes for Gejstlige eller gejstlige Stiftelser.
2. At forstandige og velbemidlede Vsnder inden hvert Kirkesogn
skulde have Tilsyn med Kirkegodset, dog med Sogneprestens Vidende, og
hvert Aar aflcegge Regnskab derover for Biskoppen, eller i hans Fravæ
relse for Chorsbrsdrene. Dette sigtede, som man tydeligt seer, til at hindre
utilbsrlig Anvendelse af Kirkegodset til Presternes eller Biskoppernes Fordeel.
3. At Olafstolden skulde salges i det samme Kirkesogn, hvor den
udrededes, saafremt de, der oppebåre den, vilde salge den, og ikke fsres
udenfor Sognet.
4. Sysselmandene skulde M have flere Lensmand, end to i hvert’
Fylke, med mindre der var flere Sysselmand, da maatte hver have een
Lensmand. - Dette er den fsrste Gang, at Lensmands-Bestillingen,
hvilken Sysselmandenes udvidede Forretninger gjorde nodvendig, omta
les i Lovgivningen og saaledes fik officiel Anerkjendelse
5. Haandgangne Mand, Prester og Vistopsmand skulde gjsre Ud
fareleding og udrede Skibegods (skidts) ligesaavel som andre. Om
dette Punkt og de haandgangne Mands saavelsom Presternes og Vi
stopsmands Bestrabelser for at udstrakke sin Skattefrihed videre end
Loven tillod, er der ovenfor talt.
6. Der skulde lyses til Ggtestab tre Gange i Kirken, men de Bsrn,
som fsdtes efter Lysningen, skulde ansees som egtefsdde, om Egteskabet
selv end ikke kom istand formedelst senere opdagede Hindringer.
melstr. Thi det er f. Er. meget rimeligt, at Retterboden allerede har vceret
conciperet og forelobigt vedtagen, inden Statutet kom i Stand, og at den forst
efter at dette Indhold var blevet Baronerne bekjendt, er offentliggjort; den
var dog lun at betragte som et Udkast, indtil den var lovtagen paa Thingene.
Da Thingtiden var forbi for Kroningen, kan altfaa denne Lovtagelse ej have
fundet Sted for 1281, men det rimeligste er dog, at dette ej stede forend efter
at Grkebistoppen havde forladt Landet, i 1282, thi i den forste Halvdeel af 1281
synes Conflicterne mellem Baronerne og Gejstligheden! tildeels at have hvilet.
l) Her maa man ikke med disse „Provster" (prlepnsiti) forverle Forstanderne for
Eollegiatkirkerne f. Gr. Apostelkirken, der ligeledes kaldes Provster, naar Kir
kerne ej vare Kathedralkirker. S. o. f. 111. S. 1017.
’) Om Lensmandene, s. o. S. 614.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
