Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Crik Magnusftn.
den 23de Marts, under Navn af Martinus den 4de. Da Gesand
terne havde indfundet sig hos ham, overdrog han tre Cardinaler, nemlig
en Vistop, en Presbyter og en Diaconus ’), at hsre begge Parters
Besværinger, og siden afgive Indberetning derom til ham selv. Ge
sandterne udviklede nu vidt og bredt for disse Cardinaler, hvad de havde
at fremfore; men den kongelige Gesandt fremsatte blandt andet den For
dring, at Paven skulde sende en Legat umiddelbart til Norge, for at til
bagekalde alle de Tyngsler, som Kongen, hans Raadgivere og hans
Mcrnd i hele Niget lede af Biskopperne og andre Gejstlige hermed kan
intet andet vcere meent, end en formelig Ophævelse saavel af Compo
sitionen, som af Statutet —; stede det ikke, erklcerede de, at Kongen
tog sin Appel tilbage. Paa denne Fordring kunde man naturligviis ikke
indlade sig, og dermed synes ogsaa Underhandlingerne at vcere blevne af
brudte og de erh’bistopprlige Gesandter at have begivet sig hjem, uden at
Paven afsagde nogen Dom eller overhoved endog ligefrem tog noget
Parti, men alene holdt sig til det Punkt, der interesserede Curien mest,
fordi det vedkom en Indtægtskilde for denne, nemlig Forbudet mod at
scelge de Gejstlige Sslv, hvilket hindrede Sexaars-Tiendens regelmæssige
Oversendelse. Om denne Sag findes nemlig ikke fcerre end trende Breve,
udstedte af Paven den 4de Marts 1282, netop paa den Tid, da Ge
sandterne maa antages at have tiltraadt Tilbagerejsen, og som Pa
ven saaledes vistnok har medgivet disse. Det ene indeholdt en lige
frem Opfordring til Kong Erik om at tilbagekalde Forbudet mod at
scrlge Sslv til de Gejstlige, da disse derved hindredes i at udrede Sex
aars-Tienden til det hellige Lands Befrielse. Dette var, som vi have
seet, netop en af Grkebistoppens Hoved-Anker, og har derfor vel ogsaa
netop vceret en af de Hovedbesvcrringer, som hans Befuldmægtigede frem
satte ?). Det andet Brev bemyndigede uden videre Grkebistoppen til at
omscette den fra Island, Fcerserne og Grsnland indkomne Seraars-
Tiende i Sslv eller Guld, da de Varer, hvori denne Tiende ydedes,
ikke godt kunde sendes til Rom eller det hellige Land, og navnlig den
grsnlandste, der kun ydedes i Huder, Selstind, Hvalrostcender og Skind
reeb, endog vanskeligt kunde scelges til rimelig Priis Det tredie Brev
!) Se ncermere herom nedenfor i Pavebrevet.
’-) vip!. Nui’v. I, No. 73. Dette Brev, som Suhm tilligemed de to evrige rig
tigt omtaler under 4282, Historie af Dmk. X. S. 852, ncrvner han ogsaa fejl
agtigt allerede under 1284 (ssteds S. 832), rimeligviis fordi det staar under
dette Aar (sijsnt Paven endnu ikke var indviet 4de MqM 4284) hos Bzo
vius-, hvilken Suhm her citerer, medens han paa hiint Sted citerer Afskrift
af de Pavelige Regester.
’) vipl. «orv. I. No. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
