- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
37

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
t2N2. Haard Fremfcrrd mod Gejstligheden.
var ligeledes stilet til Kong Erik selv. Paven erindrede ham deri sm
det hellige Lands beklagelsesværdige Stilling, og opfordrede ham ind
stændigt til at have Medlidenhed med dets Trængsler og bidrage hvad
han formanede til, at det maatte blive udfriet af de Vantroendes Hcen
der, samt derfor endelig ikke hindre eller lade hindre, at Seraars-Tienden
frit udfsrtes af Men det maadeholdne, endog venlige Sprog,
Paven her ssrer til og om Kong Erik, og den Omstcendighed, at han
kun bewrer dette ene Punkt, viser dog noksom, at han ikke har villet
l<rgge sig ud med ham eller hans Naad, og at Grkebistoppen derfor heller
ikke har faaet det forsnstede Medhold, hvilket under ncervcrrende Om
stcrndigheder ncrsten var det samme, som om Paven stiltiende havde er
klæret sig for Kongen. Aarsagen til, at Paven viste denne øjensynlige
Eftergivenhed, skyldtes vel den Tradition om Norges Vcelde til Sss,
der endnu havde holdt sig siden Haakon Haakonssons Tider. Paven,
selv Franskmand og noje forbunden med den franske Konge i Neapel,
hvem han ncrrmrst styldte sin Ophojelse paa Pavestolen, vidste sandsynligviis
ret god Bested om den franske Kong Ludvigs tidligere Underhandlinger og
venskabelige Forbindelse med Kong Haakon, og havde maastee Haab om
at kunne vinde hans Ssnnessn, om ej for et nyt Korstog, saa dog for
de franske Interesser i Italien, navnlig lige over for den estromrrste
Kejser, der nylig var lyst i Bann, som den der mod givet Lsfte frem
deles begunstigede Schismaet, og som Kong Earl af Neapel alvorligt
tcenkte paa at bekrige under Kirkens Beskyttelse. Faa Uger efter at
Paven havde udstedt de nys omtalte Breve, indtraf ogsaa den bekjendte
sicilianske Vesper (i Marts 1282), der skilte Kong Earl ved Sicilien,
og aabnede en farlig Krig mellem ham og Kongen af Aragon. Alt
dette optog Pavens Opmerksomhed saaledes, at et saa fjernt Lands An
liggender, som Norges, ganske maatte trcrde i Skyggen.
Da Grkebistoppens Sendebud saaledes kom hjem med saadan Bested,
som her er berettet, bleve Negjeringsherrerne baade des mere forbitrede
paa Grkebistoppen, og paa den anden Side endnu dristigere end forhen,
paa Grund af den kjendelige Lemfceldighed, den hellige Fader havde lagt
for Dagen. Te lode endog de biskoppelige Ombudsmcend, Klerker og
Provster fcengsle, som ikke vilde underkaste sig Kongens Bud og svare de
almindelige Skatter; de Gjenstridige bleve enten jagede i Landflygtighed
eller bersvede en stor Deel af deres Gods "). Hvilket Sprog Man fsrte,
og hvilken Fremgangsmaade man anvendte, sees bedst af en Skrivelse, som
Kongen og Hertugen, det vil sige Raadet i deres Navn, lode udgaa til
!) vip,. Narv. l. No. 72.
°) Se Pllvesirivelsen til Kong Grik, meddeelt nedenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free