Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Erik Magnussen.
Navn i Lsbet af 1283. „Vi ville kundgjore", heder det her, „at vi
have taget den hellige Nidaros Kirke, dens Chorsbrsdre, St. Olafs
Gaard, Erkestolens Ejendomme og Tiender saavel som alt andet Gods,
hvilket den lovligrn ejer i Land og Lssore, i vor Forsorg og kongelige
Beskyttelse, forbydende nogen som helst utilbsrligt at befatte sig med eller
ulovligen at drage under sig Stolens Ejendomme eller Odelsgods, Tien
der eller andre Ejendele, der tilhore den hellige Olaf, uden Chorsbro
drenes Vilje og Foranstaltning, hvilke det tilkommer at raade derfor,
indtil Gud giver dem en ny Forstander for den hellige Kirke. Vi byde
og Alle, at I ere staansomme og velvillige mod de lcrrde Mand, og
lade dem uden Hinder nyde de Tiender og andre Rettigheder, som den
gamle Christenret tilstaar dem : dette iagttage Enhver efter som han vil
nyde Hjelp af Gud" ’). Tenne Skrivelse, der er udstedt i Bergen,
uvist hvad Dag, sigter temmelig utvetydigt til at scette en Grcendse for
Jon Vrynjulfssons Voldsomheder, og sikre Chorsbrodrene deres Rettig
heder, ligesom Regjeringen herved og lagde for Tagen, at det ej var
dens Agt at unddrage Kirken og dens Personer sin lovlige Beskyttelse,
eller overhoved at omstyrte Kirkeforfatningen, men alene at holde Gejst
ligheden inden de tilwrlige Skranker. Alligevel er det ogsaa i dette
Brev tydeligt udtalt, at den kun betragtede Christenretten af 1244 som
den gjeldende, og den, hvorpaa Gejstlighedens Rettigheder hvilede: at
alle senere Indrømmelser, navnlig de der indeholdtes i Compositionen og
Brevet af 1277, vare dsde og magteslose. Herimod kunde Gejstlighe
den i dens ncrrvcerende Stilling ikke tcrnke paa at afgive nogen Protest,
og selv de to hjemmeblevne Biskopper, Narve og Arne, synes at have
fundet sig i hvad de ikke kunde amdre, helst da de befandt sig mere umid
delbart under de myndige Regjeringsherrers Ojne, og Narve desuden
var Kongens personlige Ven"). Te tcenkte vel og som Biskop Arne i
Sraaltzolt, da Ravn Oddsson, som det nedenfor namnere stal berettes,
truede ham med samme Medfart som de norske Viskopper havde lidt, „at
hvis han itte gav efter, vilde mangen uskyldig Mand ufortjent komme
til at undgjelde for Menigheden, men Kirken og den hellige Liere blive
forsomt", hvorfor han af Hensyn til Folkets Bedste samt af Hengivenhed
for Kongen, Hertugen og Dronningen samtykkede i de kongelige Bud,
indtil en ny Erkebiskop blev indviet-’). GnFslge af den nu indtraadte
mildere og forsonligere Stemning var det vel og, at Erkebiskop lons
Venner, som forhen fortalt, fik Tilladelse til at fere hans Liig til Nid
’) vipl. Nnrv. li. No 20.
«) Dip!. No, v. Hl. No. 64.
2) Arne B. S. Cap. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
