Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
4881. Forhandling« paa Island om den nye Lovbogs Antagelse.
med Vsndernes, da de i alle Landboforhold havde Interesser Mes
med dem ’).
Klageskrifterne bleve nu fremlagte i Lagretten. Hr. Lodin Lepp
blev ikke lidet forbitret over denne Modstand, og forargede sig iscer over
at Vsnderne Bukarle, som han kaldte dem understode sig at ville
ordne Lov og Ret i Landet, hvilket ene var Kongens Sag. Dette viser
noksom, hvorledes man i Norge paa denne Tid allerede havde vant sig
til at betragte de haandgangne Mcend som en egen Herre- eller Adelstand
lige overfor Vsnderne, og disse som fsdde til at lyde, uden at have no
gen’Stemme med i Lovgivnings-Sager ; og naar Gejstlighed, haandgangne
Mcend og Bsnder endog paa Island scerstilt traadte sammen og affattede
sine Remonstrationer, handlede de egentlig, og i sin egen Bevidsthed,
som Stcender Gejstlighed, Herrestand og Vsnder ikke som blotte
Partier eller Corporationer. Hr. Lodin, selv en af det norske Aristo
kratis fornemste Medlemmer, kunde nok finde det i sin Orden at
Gejstlighed og Herrer protesterede, men for Vsnder ansaa han dette
aldeles utilladeligt. Han vilde imidlertid nu ikke hsre om nogen Ind
vending, men fordrede at hele Thingmcengden skulde antage Lovbogen
under eet. Dertil svarede hver Stand for sig, at man aldeles ikke vilde
indlade sig paa noget saadant Skridt, hvorved man forspildte Landets
Frihed. Lodin svarede, at man fsrst og fremst skulde antage Lovbogen,
saa kunde man siden bsnligt anholde hos Kongen og Raadet om naadigst
Forandring ide Punkter, der maatte trcenge til en saadan ; derhos lod
han Kongens Brev, der paabsd Lovtagelsen, oplyse, og sagde, at Kon
gen vilde kaste sin Vrede paa dem, som handlede derimod. Nu tog Bi
skop Arne Ordet, og sagde, at han havde et Brev fra Grkebistoppen,
der forbod ham at lovtage mange af Bogens Artikler; derpaa lod han
de paa sidste Provincial-Concilium i Bergen vedtagne Statuter oplcrse,
og hvori navnlig, som vi have seet, Banns-Artiklerne vare opregnede.
l) Arne V. Saga, Eap. 28. Her findes et temmelig udforligt Uddrag af Gejst
lighedens og Vendernes Remonstrationer. Vi ansee det ufornødent at gjen
nemgaa dem stykkeviis, da lun de fcerreste bleve tagne til Folge. Hvad Gejst
lighedens Indlceg angaar, da seer man tydeligt, at det har bestaaet af to
Hoveddele, den ene indeholdende Udscrttelser ved de enkelte Lov-Artikler, hvori
blandt da ogsaa mange, vedkommende den verdslige Lovgivning, den anden,
der opregnede de Punkter af Compositionen, der fremdeles fordredes over
holdte, f. Er. om Sekter for. Kjetteri, om Kirkens Domsret i Egtessabssager
m. m.; forklarer man ikke Sagaens Ord paa den Maade, vilde man ellers
faa ud, at den til Island sendte Lovbog Maa have indeholdt en Christenret,
hvilket dog, efter hvad der ovenfor er fremstillet, ej lader sig antage.
Munch. Det norste Folks Historie. ,v. 2. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
