- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
68

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Erik Magnusspn.
alle haandfceste sin Sag under Kongens Dom, samt aflcegge Ged paa,
herefter at vise Kongen fuldkommen Lydighed; den eneste Lettelse, Bi
stoppen fik udvirket for dem, var, at kun fire af dem, hvoriblandt Loft,
forpligtedes til at drage over til Norge. Siden blev der handlet om
Tvistepunkterne i Loven. Hr. Lodin indrammede Vistoppen noget stsrre
Bod i Kjetteri- og end Lovbogen angav ; ligesom han
tillod, at der fremsattes striftlig Bsn til Kongen om enkelte Forandrin
ger i Übodemaals-Bestemmelserne m. m. ; hvorimod Biskoppen ligeledes
paa sin Side eftergav enkelte Punkter, i hvilke han hidtil havde vieret paa
staaelig. Om Biskop Isrund er her ikke engang Tale, da han, som de
senere Begivenheder iscer viste, helst vilde have undgaaet enhver Tvist,
og alene formedelst sin Stilling var nM til at samtykke i hvad Arne
gjorde, men derfor og helst overlod til ham at handle. Af Bsndernes
Vesvceringer optoges kun tvende, for saa vidt de ikke tillige fandtes i Gejst
lighedens Protestbrev ; alle de svrige erklceredes utilbsrlige. Derimod kunde
Lodin og Biskoppen ej komme til Enighed om Hovedpunkterne, nemlig
Lagmandens lurisdiction i Kirkesager, og den Bestemmelse, at Kirkeret
ten i Collisions-Tilfcelde skulde have Fortrinet for den verdslige. Allige
vel bleve de paa en Maade forligte, og Lodin forcerede endog Vistoppen
sit Telt, som han havde brugt paa Thinget og nu sidst paa Sanden,
medens Skibet tiltakledes i dette var imidlertid kun en Hsflighedspligt,
han skyldte Biskoppen, der selv tidligere havde gjort Gjestebud for ham
og givet ham Forceringer ’). Lodin gik derpaa til Sejls, ledsaget af
Thorvard Thorarinsssn, der saavel som Ravn OddssM og rimeligviis
fiere af de haandgangne Mcend nu vilde drage over til Norge for per
sonligt at underhandle med Regjeringsherrerne og Grkebistoppen om de
Forandringer, de snstede foretagne i Lovbogen. Ravn, som sejlede paa
et andet Skib, blev dog dreven tilbage af Modvind og kom ikke over
til Norge i dette Aar. Lodin og Thorvard synes derimod at have haft
en heldig Overrejse, og maa saaledes vcere komne til Norge ved Hsstens
Begyndelse. Imidlertid havde Lodin, som det synes, allerede umiddelbart
efter Thinget sendt en Beretning om, hvad der var forefaldet, med den
lovkyndige Hr. Erlend DlafssM kaldet den sterke, en Mand, der
i) Sammesteds, Cap. 31.
°) Dette omtales kun i de isl. Annaler for 1281.
’) Hvad Tid Hr. Erlend rejste over til Norge, vides ikke; man veed kun, at han
om Hosten 1283 kom fra Norge til Island med Ravn, og man seer derhos
af Lofts Brev til Bistop Arne. skrevet fra Norge samme Hsst 1283, at Er
lend tidligere havde medbragt Breve fra Island, hvori Biskoppens Ferd skil
dredes med de sorteste Farver, og hvor det is«r lader til at hans Optrcrden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free