- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
70

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Erik Magnusftn.
imod er Utfarebaalken udeladt, da Islcendingerne ej vare ledingspligtige,
og i dens Sted er en kort Baalk, kaldet Thegnfiylda, der indeholder
Folkets Forpligtelser til at adlyde Kongen, og at yde ham Skat og
ThingfarekM hver Bonde i Alt 26 Alen Vadmaal aarligt ’), hvor
hos Sysselmandenes Pligter forestrives, og det navnlig forbydes dem
at foretage, sine Gmbedsrejser med storre Folge end 9 Mand. Endelig
omhandles Udåndingernes Ret paa Island. Efter Arvebaalken indsky
des en egen Baalk om Fattiges og Umyndiges Forsorgelse ; derncest fol
ger Landabrigde og Landsleigebaalken, endelig en egen Baalk, kaldetßeka
baalk, om Drivtommer m. m. ; i alt dette gjorde de scrregne islandste Forhold
egne Bestemmelser nodvendige, og her var da den celdre Lovgivning Kilden.
For ovrigt var, som vi have seet, den egentlige Omstyrtning af Oens
gamle Statsforfatning allerede steet ved Antagelsen af Lovbogen, eller
rettere Udkastet, af 1271; hvad „lonsbogen" indeholdt af offentlig Ret,
var kun Modification og ncrrmere Bestemmelser af hvad hiint Udkast al
lerede foreskrev ;, hvis det havde vceret ganste nyt, vilde Lovbogen vist
nok have modt en langt anden Modstand.
Tet folgende Aar (1282) drog Ravn Oddsson over til Norge,
uden denne Gang at hindres af Vejret; Asgrim Thorsteinsson var saa
ledes nu den eneste kongelige Sysselmand paa Sen, og folgelig at betragte
som et Slags Statholder, stjont rigtignok Ravn i det mindste synes at have
indsat paa Nordlandet en Lensmand eller Underbestyrer i sit Sted, nemlig Hr.
Thord paa Maorevalle^) ; det er endog ikke usandsynligt, at han og
saa, naar han selv var hjemme paa Island, lod Nordlandet bestyre ved
ham, da Vestfjordene og Nordlandet tilsammen vistnok var et alt for stort
District til at een Mand bekvemt kunde overtage Bestyrelsen af det Hele.
Biskop Arne havde nu en sand Trængselstid at gjennemgaa, thi Asgrim
Thorsteinsson, hvis Syssel netop indebefattede Mstrictet omkring Skaal
holt, og som derfor altid havde det i sin Magt at gjore ham Fortred,
naar han fandt for godt, stod i den sidste Tid, trods Svogerskabet imel
lem dem, paa en meget spendt Fod med ham, fordi Biskoppen ej tillod
ham at leve sammen med en Frille, han elskede, saavel som og af andre
Grunde, og han greb derfor enhver Lejlighed til at chicanere Vistoppen
selv, eller hans Venner °). Iscer gik det ud over Loft Helgesson,
uagtet Asgrim var gift med dennes Syster. Asgrim krcrvede Skat og
l) Heraf var 10 Alen den egentlige Skat, og gik til Kongen, 10 Alen Thing-
farekjsb, og oppebåres af Sysselmanden.
Dette maa man silltte af de Transactioner mellem Thord og Biskop Iprund,
der strar nedenfor omtales.
2) Arne B. Saga, Cap. 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free