Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
4284. Stridigheder Paa Island om Arvekirkerne.
lempeligere med de Gejstlige paa Island, end det nu stede i Norge. I
det andet Brev, der ikke kan vcrre strevet stort senere, fortalte han
Biskop Arne om, hvorledes Biskop Isrund havde baaret sig ad, og om
hans Forhandlinger med Hr. Thord paa Madrevalle. Begge disse
Breve kom endnu samme Hsst til Island; han ensede ikke stort, hvad
matt i Norge sagde om ham selv, men det gjorde ham meget ondt at
erfare sin Collegas Svaghed. Alligevel var det saa langt fra, at han
derved tabte Modet, at han meget mere fslte sig opfordret til at vise sig
dobbelt standhaftig. Hans ftrste Skridt var at sende sin Ven Abbed
Runulf en Afskrift af den kongelige Forordning, saavel som af Lofts Brev,
for at hore hans Mening om, hvorledes Forordningen skulde forstaaes,
og hans Raad om, hvad derved var at gjsre. Ligeledes begyndte der en
ivrig Brevvexling mellem begge Biskopperne om, hvilke Kirker der i
Forordningen vare meente, eller vel overhoved om, hvorledes man skulde
forholde sig, naar de kongelige Vefulymcegtigede kundgjorde Forordningen,
og paabod dens Efterlevelse. Arne kunde vel isse nu lamger have nogen
god Tro til Biskop Isrund, men han haabede vel fremdeles, som fsr,
at imponere ham, naar de vare personligt sammen.
Imidlertid var Hr. Ravn tilligemed Hr. Erlend, nu Lagmand i den fra
trædende Sturlas Sted, kommen tilbage til Island, men saa sildigt paa Aaret,
at Thingtiden forloengst var omme, saa at dcn offentlige Kundgjsrelse maatte
udslettes til det fslgende Aars Thing. Men da Ravn var belavet paa en skarp
Modstand af Biskop Arne, og vel allerede havde HM noget om de For
beredelser, denne gjorde til at svare Lagmandenes Fordringer, benyttede
han Mellemtiden til Underhandlinger med Biskopperne, iscer Arne, for
enten med det gode eller ved Truster at bringe ham til Eftergivenhed.
Thi Isrund havde allerede, som vi have seet, givet sit Samtykke til Hr.
Thord. I Vinterens Leo gik der hyppige Budsendinger mellem dem,
og om Vaaren havde de en Sammenkomst i Brautarholt paa Kjalar
nes, hvor ogsaa mange andre Stormand vare tilstede. Mvn fremlagde
her den kongelige Forordning, og fordrede den efterkommen! i dens videste
Fortolkning. Biskop Arne svarede, vistnok efter de Raad, Abbed Ru
nulf havde givet ham, og hvori ogsaa Isrund i sine Breve til ham havde
erklceret sig enig, at da Forordningen kun talte om de arvelige Kirker,
der „uretteligen" vare tagne fra Lagmandene, saavel som om Bwwß czuu
paa Erkebiskop Sigurds og Kong Haakons Tid, kunde der her ej vare
Tale om de Kirker, hvorom der ingen Bestemmelse fandtes, at de skulde
arves i Wtten, lige saa lidet som om dem, der ved Salg eller Giftermaal
vare komne ud af Mtten, eller om dem, over hvilke Biskopperne allerede
i Erkebiskop Sigurds Tid havde haft Dispositionsret; heller, ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
