- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
76

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Erik Magnussen.
de Mcend, der efter den Tid frivilligt havde afstaaet Kirker, nu have
nogen Ret til at fordre dem tilbage, lige saa lidet som de, der af Biskop
perne vare indsatte til Bestyrere, nu kunde flyde sig under Kongemagten
og fordre at beholde Kirkerne i Kronens Navn. Men Ravn vilde ikke
hore noget om en Fortolkning, der opstillede saa mange Undtagelser, at
Forordningens Bud ncesten intet fik at betyde. Han truede Biskoppen
ligefrem med samme Behandling, som Biskopperne i Norge havde lidt,
hvis han ikke samtykkede i Kongens Bud. Biskoppen, heder det, saa nu
megen Våande paa begge Sider, samt at, om han ikke gav efter, vilde
mangen Uskyldig komme til at lide, og Kirken og Gejstligheden blive be
stcemmet; han’besluttede da, for Folkets Skyld, at samtykke, og efter
mange Forhandlinger erklcerede han sig „for at vise sit velvillige Sindelag
mod Kongen, Hertugen’og Enkedronningen", villig til at taale og foje sig
efter Forordningen, saaledes som Biskop Isrund allerede havde gjort, kun
ikke at samtykke i den, og med det übestemte Forbehold „at der intet stede imod
den Lydighed, der skyldtes den almcegtige Gud". Til Gjengjeld indrommede
Hr. Navn, at der skulde udredes Tiende af alle de Ejendomme i Skaalholts
Bistopsdomme, som Kronen havde eller kom tilatfaa, samt at Biflopsstolen
skulde beholde den Net, den nod forend han blev Biskop, og overhoved nyde
samme Friheder, som Hole Bistopsstol. Dette Forliig blev skriftligt opteg
net og beseglet. Ligeledes forligede Biskoppen sig nu ogsaa med Hr. As
grim, der lovede til Vaaren at tilbagebetale de uretteligt krcevede Skat
ter, og til Gjengjeld blev lost af det kirkelige Forbud, hvori Biskop
pen havde sat ham ’).
Men medens Biskoppen og Hr. Ravn saaledes underhandlede og
sluttede Forliig, havde ogsaa de ovrige Stormcend og haandgangne
Mcend, stavet som alle de, for hvilke der nu aabnedes Udsigt til at berige
sig paa Kirkernes Bekostning, Sammenkomster, og aftalte med hinanden,
at de strax vilde scette sig i Besiddelse af alle de Kirker og Kirkegodser,
paa hvilke de efter den gunstigste Udtydning af Kongebudet troede at
kunne gjore Fordring, uden engang at oppebie Forordningens Kund
gørelse til Thinge. Da Vistop Arne erfarede dette, folte han sig vel
for afmcegtig til at forebygge Udforelsen, men skrev kun et Circulccre til
alle Prester i sit Bistopsdomme, at de ikke ved nogen frivillig Afstaaelse
skulde give Sagen et Udseende, som om de samtykkede i hvad der stede i
de skulde protestere mod Lcegmcendenes Fcerd, og vidnesfast erklcere, at
hvad disse toge, toge de mod deres Vilje. Dette Bud efterkom de fleste,
og gjorde overhoved al den passive Modstand, som stod i deres Magt.
Men derved hindredes dog ikke Lcegmcendene sra at udfore sin Beflut
’) Arne B. Saga, Cap. 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free