Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
1280—4283. Tvistigheder med Danmark.
de rige Godser selv at fordre, men ogsaa al den Landskyld med svrige
Aflastninger, der havde vceret forholdt hende lige siden Faderens Dsd,
og som, om man end beregnede den nok saa ringe, og om man end fra
drog, hvad der var medgaaet til hendes Underhold, indtil hun blev gift,
samt de enkelte mindre Udbetalinger, der maastee kunde have vceret
gjorte l), eller de Godser, der maastee allerede vare stillede til hendes
Disposition, dog i al den Tid maa have vceret lodne op til en uhyre
Sum. Aarsagen til, at Arven saa lcrnge forholdtes Systrene, var nu
vel vistnok for en Deel den Omstændighed, at de, som Dsttre as Kong
Erik, betragtedes med Ugunst af dennes Bwdre Abels, og Christophers
Linjer, af hvilke denne nu beklcedte Thronen, hiin havde Senderjylland
som Hertugdsmme. Men meget bidrog vel ogsaa dertil den Forvirring,
som havde hersket i Danmark, og den bestandige Tvist mellem dm kon
gelige og hertugelige Linje, der endog, som vi have seet, stundom udar
tede til formelig Krig ; thi da Godserne, hvorom her var Spsrgsmacch
for en Deel laa i Ssnderjylland, var det saaledes ikke let for den danske
Konge, om han endog meente det oprigtigt, at faa Hertugen til at give
Slip paa dem, hvis denne fandt for godt at sidde inde med dem, og vi
have ovenfor seet, at Kong Erik Christophersen endog udtrykkeligt paa
beraabte sig dette, da Kong Magnus i Aaret 1277, sandsynligviis ved
sine Gesandter Audun Hugleiksssn og Guthorm Gydasssn, alvorligt
fornyede Fordringen. Hvad Dronning Ingeborg angaar, da ncerede man
vel ogsaa scerdeles Uvilje mod hende, siden hun ved sin raste Beslutning,
at drage tit Norge med Kong Haakons Sendebud, krydsede de Planer,
den davcerende Regjering i Danmark eller vel ncermest Enkedronningen
Margrete, med Hensyn til hende havde lagt. Vist er det, at Forholdet
mellem Danmark og Porge under Kong Magnus’s hele Regjering var
meget spendt, og vi have seet, hvorledes det endog allerede under ham
ncer var kommet til Krig mellem begge Lande. Under den fredelige Mag
nus blev dog aabenbar Krig forebygget. Men da han var dsd, og den
myndige Dronning Ingeborg selv var kommen i Spidsen! for Regjerin
gen, optoges Trcetten paany; hun var ikke den, der lod sig sine Ret
tigheder frahevde, og vi ville strar nedenfor see, at hun ikke engang var
Krongods og Patrimonialgods, sindes i den bekjendte „Kong Valdemars
Jordebog", aftrykt i Langebeks Bcr. N. v«n. 7de Deel.
’) Ved Dommen i 4284 undtages udtrykkeligt, som det vil sees, det Guds fra
Ertradition, som Systrene allerede selv eller ved Formyndere havde afhcendet.
Det er vel ikke saa usandsynligt, at en Deel kan vcere solgt forud, som et
Slags ventende Arv, og kjsbt af Andre ved et Slags Speculation, hvorhos
det i alle Fald er vist, at lutha og Agnes maa have faaet en Deel Gods
overdraget, siden der tales om det Gods, de bragte Klostret i Roskilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
