Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
1282, Spendt Forhold med de tydsie Stceder.
Lubeckerne, hvorved han lovede at beskytte dem mod al den Uret, der tilfsje
des dem i hans Rige, og forbandt sig til, om han blev uenig med dem,
saa at Fejde maatte begynde, i Forvejen at opsige Forliget med et halvt
Aars Varsel ’). I hine Friheder deelagtiggjordes ogsaa Hamburgerne, til
hvilke flere scrrstilte Breve udstrdedes, og som navnlig i August 1283 fik
et Stykke Jord indrommet ved Skansr eller Falsterbod, til at holde
Udsalgs-Boder paa, ligesom de ssterssiste Stceders Borgere. Derimod
sees ingen saadanne Friheder at have vcrret indrsmmede Bremen, heller
ikke de svrige Stceder af den saakaldte Hansa, til hvilket Forbund paa
den Tid endnu kun Hamburg tilligemed enkelte Stceder ved nordssifte
Havne og Floder regnedes.
Z Norge viiste man sig dog ikke saa ivrig for at holde Tydskerne
i godt Lune. Man ssgte endnu, i alle Fald i Bergen, ved udtrykkelige
Bestemmelser at hindre dem fra at tage sig storre Friheder, end Kong
Magnus’s Brev af 1278 (s. o. IV. 1. S. 667) indrommede. Saaledes be
stemtes der paa et Vymode, der holdtes i Bergen den 16de September
1282, med Dronningens, Hertugens, Gjalkeren lon Ragnvaldssons,
og det hsjeste kongelige Raads Samtykke, blandt andre. Byen vedkom
mende Bestemmelser, at udenlandske Vintersiddere, der hverken havde fort
Meel, Malt eller Rug til Byen, ikke maatte ophobe Smsr eller Skreid
fra Bde Septbr. til 3die Mai, lige saa lidet som de maatte opkjsbe Kvcrg
paa Landet 2). Man seer heraf, at de tydske Vintersiddere have drevet
saadanne Opkjsb i Wintertiden, uagtet dette saa godt som var forbudt i
Frihedsbrevet af 1278. At de ej med Rolighed fandt sig i det. nye,
stcerpede Forbud, og vel ikke engang indstrcrnkede sig til blotte Prote
ster, kan man vcere overbeviist om, stjsnt intet udtrykkeligt derom siges;
man erfarer kun. at der fra tydst Side klagedes over, at der stede Kjob
mcrndene Overlast, og at et mere og mere spendt Forhold indtraadte;
det heder endog i et tydfl Chronicon, at Kongen var overtalt til at tro,
„at man i hans Rige nok kunde undvcrre de Tydske s). Denne Stem
ning synes, som det i det solgende vil sees, fornemmelig at vcere Ud–
gaaet fra Dronningen og hendes ncermeste Omgivelser, tildeels endog
imod den almindelige Stemning. Det laa da i Sagens Natur, at
man ssgte at knytte ncermere Forbindelser med England og Skotland.
Det allerede i 1281 istandbragte Giftermaal mellem den unge, endnu mindre
lignende Brev af 17de August 1284 (Lappenbergs Sartorius 11. No. 54) for
det lsbende Aar, der viser, at disse Frihedsbreve fornyedes aarviis.
l) Br. af 19de September 1283, Urkundb. No. 451.
’) Norges gl. Love 111. S. 12.
’) Reimar Kocks Krpnife, ved 1284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
