- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
88

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Erik Magnussen,
staaes vistnok de mange danske Stormcend, der paa denne Tid vare mis
fornøjede med Kongen, og tildeels endog havde ligget i Fejde med
ham. Den fornemste af disse var hans egen Frcende, Hertug Valdemar
af Ssnderjylland, der endnu ikke havde opnaaet at blive forlenet med
Hertugdommet, og ncrst ham Junker Jakob Nikolasson af Nordre Hal
land, der havde den samme Forurettelse at beklage sig over; thi uagtet
Kong Valdemar i sit Fangenstab havde udstedt et Brev, hvori han
overdrog sin da umyndige Sonnessn, Nikolas af Halland, Jakobs Fa
der, Halvdelen af dette Landstab til fri Besiddelse for ham selv og Ar
vinger i Fremtiden, som etflags Erstatning, fordi Nikolas, som Bidrag
til Kongens Befrielse, overlod Arven efter sin Moder, den schwerinste Grev
Gunzelins Datter, til Hertug Albrecht af Saxland, saa havde dog lige
siden Nikolas’s Dsd 1251 hverken hans celdste Ssn Nikolas, eller, da
denne dode, hans anden Ssn, den ovennævnte Jakob, faaet tiltroede
Lenet, og Jakob fattede derfor det bitreste Had til Kong . Erik. Det
var naturligt, at fcrlles Interesser og, man kan sige, fcelles Foruret
telser maatte fremkalde visse Tilnærmelser og Sympathier mellem ham,
tildeels ogsaa Hertug Valdemar, og det norske Kongehuus, og hvis Ja
kob tcenkte paa med vcrbnet Haand at scette sig i Besiddelse af hvad han
ansaa for sin rette Arv, Nordrehalland, kunde han lettest gjere et saa
dant Tog fra Viken i Norge: derfor maatte det og af den Grund vcrre
ham vigtigt at sikre sig den norske Regjerings Venstab. Ncest disse
var Marsken Stig Andresson, hvorom der allerede forhen er talt, forbi
tret paa Kongen, iscer, som det fortcelles, fordi denne skulde have staaet
i utilladelig Forbindelse med hans Hustru; han Horte til den talrige
Familie, der nedstammede fra Skjalm hvide, og var som saadan Mdog
en Frcende af Junker Jakob ’). Overhoved synes Kong Griks Ustadig
hed og heftige Sind, hvortil vel ogsaa anden personlig Uelstvcrrdighed
sluttede sig, at have gjort ham, om ikke forhadt, saa dog i det mindste
mindre yndet og anseet, iscer blandt Aristokratiet, og dette igjen iscer hos
Stigs talrige og mcrgtige Frcender. Herrerne ophidsede igjen de rin
gere Klasser, der klagede over nye indførte Byrder, og der herskede me
gen Gjcering over hele Niget. For at stille de Misfornsjede tilfreds,
havde Grik allerede om Vaaren 1282, paa tvende Hof eller Rigsmsder,
det ene i Vordingborg, det andet i Nyborg, givet endeel Tilsagn, der
tilsammen kunde kaldes en Haandfestning, hvorved han blandt andet for
bandt sig til aarligt at holde et Rigsmsde eller Hof, ikke at lade nogen
») Slcegtssabsforholdet mellem Stig, Junker Jakob samt Stamfaderen, Skjalm
hvide, sees af Tabellerne i Langebeks Bc>-. IV. S. 544. Jakobs Moder Cecilia
var en Sennedatter af Jakob Sunesftn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free