Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
1283—1284. Forhandlinger om Arvesagen.
Hinder eller Forfang i samme Godsers Bestyrelse Derimod fees ikke
noget lignende Brev at vcere udstedt af Kong Grik med Hensyn til Dron
ning Ingeborgs og de to andre Systres Gods inden Kongeriget, og saa meget
veed man, at i det mindste Dronning Ingeborgs Gods ej blev hende til
bagegivet: Kong Grik har saaledes vel endog protesteret mod Voldgifts
kjendelsen for hendes Vedkommende. Vist er det, at den hel? Trans
action maatte i den danske Konges Ojne have et meget forhadt Udseende,
som om der herskede et Forbund til hans Skade mellem den norske En
kedronning og hans egne Undersaatter. Uagtet det nu heed, at han
skulde vcere forligt med Hertug Valdemar og Grev Jakob, vare de dog
begge intet mindre end tilfreds, og syntes begge, at de havde opnaaet
for lidet: Hertugen fordrede ogsaa hele Als med Sønderborg og Nord
borg samt endeel kongelige Gaarde i Ssnderjylland, og cergrede sig
over, at Forleningen var ham overdragen med den Forpligtelse at
gjore Krigstjeneste; Grev Jakob harmedes saavel over en lignende
Forpligtelse, der var paalagt ham, som over at han ikke havde faaet de
allerede oppebaarne Indtcegter af Halland udbetalte 2). Begge vare
yderst opbragte paa Kongen, og Marsk Stig saavel som dennes talrige
Venner deelte deres Stemning. Under disse Omstcendigheder seer
det noget underligt ud, at Grev Jakob og Marsk Stig endog skulde
kunne deeltage i Voldgiftskendelsen, ikke at tale om, at de paa en vis
Maade dsmte i sin egen Sag. Med Kongens gode Vilje kunne
de derfor neppe vcere opnawnte, men det maa vcere steet ved Hertu
gens Bestrcebelser, og dennes sjeblittelige Beredvillighed til at efter
komme Kjendelsen med Hensyn til Dronning Ingeborgs Gods maatte
end mere destyrke Kongen i den Tro, at det Hele var et mellem Hertu
gen, Greven, Marsk Stig, de svrige Misfornøjede, og den norske Re
gjering aftalt Spil, for at svackke hans egen Magt, og skaffe en anden
Nabomagt, med hvem han selv stod paa en spendt Fod, men af hvilken
de ventede sig Bistand, store Besiddelser og sikkert Fodfceste. i Hjertet af
hans eget Rige. Heri kunde han fra sit Standpunkt sojn Danmarks
Konge ikke finde sig. Ved strax at affinde sig med lutha kunde han vise,
at han var villig til at efterkomme Kjendelsen, for saa vidt ej Rigets
Sikkerhed leed derved, men, som Sagerne stode, vilde det have vceret ufor
’) vip! «orv. IV. No. 5.
’) Huitfeld S. 285, 286. „Ingen af dem", siger Huitfeld, „vare endda tilfreds,
Grev Jakob fordi han isse fik Opbsrselen deraf (af Nordre Halland), han saa
lcenge havde mist, og for han siulde gjore 50 Mand deraf til Tjeneste, menende,
han vilde haft Halland fri, efterdi der gaves frit Gods fore, uanseet denne
Konge intet havde taget fra ham, men fik ham det igjen, han i de andres Tb
der havde mist; derover fattede han et Had til Kongen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
