Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Erik Magnussen.
svarligt, om han havde overladt den norske Dronning, hvad hun ford
rede : hendes nceste Skridt havde da maastee vceret at udncevne Grev
Jakob, Marsk Stig og de svrige Misfornsjede til sine Befuldmcegtigede,
for at de kunde scrtte sig fast paa de hende tilfaldne Gaarde og derpaa
begynde Opwr med fornyet Kraft. Maastee var det endog hendes Plan
at stsoe Kong Eriks Linje fra Tronen og skaffe sin Ssn, som Mling
af Kong Valdemars celdste Ssn, Danmarks Krone; i det mindste var
der ftnere Tale om noget saadant Meget af dette kan allerede have
vceret bragt paa Bane, og i Folkemunde, tilstrækkeligt til at bestemme
den danske Konges Handlemaade, men hvorom de magre Kilder, der hid
til have vceret tilgcrngelige med Hensyn til disse Begivenheder, intet
ncevne. Vi vide ikke engang, om Kong Grik formeligt har protesteret
mod Dommen, hvad den norske Dronnings Arvedeel angaar, eller kun
stiltiende undladt at efterkomme den. En Grklcering desangaaende maa
vel have vceret ham afcrstet, maastee ved Hr. Hallkell, og hans Svar
have lydt benegtende; under alle Omstændigheder maa Dronning Inge
borg have tabt Taalmodigheden, og fundet det paa Tide at anvende al
vorligere Midler end blotte Forestillinger og Underhandlinger; thi fra nu
af blev der, som vi ville see, svet «åbenbare Fjendtligheder mod Dan
mark, og under Omstændigheder, som gjsre det sandsynligt, at de sve
des, om ikke efter Dronningens udtrykkelige Befaling, saa dog efter hen
des hemmelige Hnste og Medvirkning.
Disse Fjendtligheder gjaldt dog ogsaa tillige, og for den vcesentligste
Deel, de tydste Stceder, med hvilke Uvenskabet nu var steget til det
hsjeste. I Bergen maa der vcere kommen til et heftigt Sammenstod
mellem Byens Vorgere og de tydste Kjsbmcrnd, thi vi erfare af flere
Breve, at alt det Gods, der tilhsrte de tydste Kjsbmcend i Bergen,
i Aaret 1284 blev „taksat" eller bestaglagt. Hvad enten nu dette stede
ved et virkeligt Oplsb af de forbitrede Borgere, eller ved en offentlig
Foranstaltning af Gjaldkeren og Raadmcrndene, saa maa dog Dronningen
eller Regjeringen stiltiende have givet dem, der udfsrte det. Medhold,
thi, uagtet det heed, at det paagrebne Gods skulde gjengives Ejerne, fik
de dog neppe mere end Halvparten tilbage. Herover blev der nu klaget
fra Stcederne, og der blev virkelig ogsaa svaret i Kongens Navn, at alt
l) Nemlig i Processen mod Erkebiskop Johannes Grand, Ber. rer. <!. Vl. 283.
Her klages nemlig, 1296, over, at Grkebistoppen og hans Frcender og Ven
ner, efter Kong Eriks Drab, arbejdede paa ganske at udrydde den danske
Konges A3t, men at skaffe den norske Konge og Hertug Herredømmet i
Landet.
’) Brev 1286 i Lubecks Urkundenb. No. 501 og 1010, jfr. vipl. I.
No. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
