Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
1285. Forllgsmede paa Gullbergseid.
ftmmelig Vardighed. Thi saa meget er vist, at de bergenske Bymands
Ledingsstib var med paa Toget; ombord paa dette var Islandingen
Loft Helgesssn, som endnu ikke havde faaet Tilladelse til at rejse hjem
Hertug Haakon, der nys havde tiltraadt Bestyrelsen af sit Hertugdøm
me, fulgte med ; derimod synes Enkedronningen at. vare bleven hjemme.
Der fortalles, at Flaaden en Tidlang ikke kunde faa god Vind, og
at man gjorde Venner og Lofter til mange Helgener, men forgje
ves, indtil den islandske Prest Gudmund Hallsson foreslog Kongen
at love den hellige Biskop lon i Hole sine bedste Pellsklader, hvis
han staffede dem Bor, „thi han var meget hurtig til at opfylde slige
Bonner"; Kongen samtykkede deri, sigende, at den hellige lon nu fik
vise, at han ej var seendragtig, som man almindeligviisbe skyldte Islandin
gerne for; der kom ogsaa strar en frist Vind, saa at man paa fire Dage
naaede Bestemmelsesstedet 2), hvilket enten maa have varet Lindholmen, lige
overfor Gullbergseid, eller Kongehelle. Kongen kom formedelst hiin For
sinkelse neppe til den aftalte Dag, 2Zde Juni, men nogle faa Dage
senere, thi ogsaa den svenske Konge finde vi Dagen efter, nemlig 25de
Juni, ikke paa Gullbergseid, men i Ljodhuus, hvor han den Dag ud
stedte et Lejdebrev, gjeldende paa 8 Dage, for den danske Herre, lon
Litle og Udsendingerne fra de tydste Stader, samt dem, han vilde med
bringe paa den danske Konges Vegne, ikke, som han tilfsjede, fordi hine
Mcend ellers havde behsvet at nare nogen Tvivl om deres Sikkerhed,
men fordi Fyrst Vitslav af Rugen i en personlig Samtale udtrykkeligt
havde bedet derom Man seer heraf, at ogsaa Fyrst Vitslav maa
have varet tilstede ved Msdet, og da det tillige lader til, at Grev
Jakob saavel som Erik Knutsssn, den nys udnavnte Hertug til Sondre
Halland, var tilstede, maa Msdet have varet ret glimrende. De
tydste Gesandter, som indfandt sig, vare Johannes Munk og Raao
manden Fromold af Fifhusen fra Lubeck, Hasse af Krukow fra Mis
mar, Albert Spitznagel fra Rostock, Gorschalk Underverde fta Stralsund,
og Henrik af Wolgast fra Greifswalde. De svrige Stader maa altsaa
ikke sårskilt have ladet sig repræsentere. Der blev nu, Heber det, holdt
mange Meder og Forhandlinger, uden at dog Kong Erik og Stadernes
Sendebud kunde komme til fuldkommen Enighed eller strar faa en ende
lig Fredsslutning i Stand. Men det aftaltes dog, at der fsrstkommende
Michelsdag skulde holdes et nyt Forligsmøde i Kalmar under den svenske
Konges Forfade, og at Tvisten der skulde tomme til endelig Afgjsrelse,
’) Arne V. Saga, Caft. 48.
Laurentius’s Saga, Cap. 5.
’) Sartorius’s Gesch. udg. af Lappenberg, 11. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
