Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Erik Magnusstn.
ogsaa belejligst at opssge ham under hans Ophold ved GM-Glven,
foruden at det saa mindst mistænkeligt ud, at ssge ham ved Fyrstemsdet.
Hvad der vevwgeoe Kong Erik i Danmark til at slutte, at Valdemar havde
Ondt i Sinde, angives ikke; det heder vistnok i en enkelt Annal, at han alle
rede havde paafsrt sin Konge Krig, men i saa Fald havde han vel ikke rejst
gjennem Sjceland; det er altsaa tydeligt nok, at han endnu ingen aabenbare
Skridt havde Hjort til at begynde Fejde, men at man alene mistænkte ham
for at psnse derpaa. Hertil havde man dog al mulig Grund. Val
demar var, som ovenfor ncevnt, ikke tilfreds med de Betingelser, hvor
paa han havde faaet Forleningen, og tvistede desuden med Kongen om
Als og flere Godser i Hertugdømmet, som Kongen regnede til sit
Patrimonialgods. Denne Trcette var nys ved tolv Mands Dom
paa Danehofet i Nyborg den 28de Mai afgjort ganske til Kongens
Fordeel, idet baade Als og Arvegodset tildsmtes denne Herover
maatte Hertugen naturligviis blive yderst forbitret, og har vel endog
ladet sig forlyde med, at han ikke agtede at bryde sig om Dommen, eller
overhoved givet saa tydelige Tegn paa sin Harmes, at Kongen maatte
finde det hsjst mistænkeligt, da han, sandsynligviis neppe en Maaned
efter Dommens Afsigelse °), vilde begive sig til Fyrstemsdet paa Gull
bergseid, saa at Kongen for Sikkerheds Skyld ansaa det bedst at lade
ham gribe og fcengsie. Kongen lod det isse engang blive derved, men
satte sig endog i Besiddelse af Hertugens Slot Tsnder og lod det
nedbryde; alt dette viser noksom, at han maa have anseet sig aldeles overbe
viist om Hertugens paatcenkte Forroederi. Det seer ogsaa ikke lidet mistcen
med 1317, sige, at Hertugen vilde gaa til Sverige for at siaffe en Hcer til
Veje mod Kongen. Huitfeldt veed at fortcelle, at Hertugen „var paa Anstag
at ville drage udi Norge, der at forbinde sig mod Kongen".
l) Dommen sindes meddeelt hos Huitfeldt S. 288, og efter ham hos Suhm,
X. S. 898.
’) At han har ytret eller i sine Gjerninger viist noget saadant, stes tydeligt
nok af detForsikringsdocument, Hertugen ved sin Frigivelse Aaret efter maatte
udstede. Her renoncererhan udtrykkelig paa Als og det kongelige Patrimonial
gods i Hertugdømmet. Han lover tillige, aldrig mere at raade til eller be
fordre Kongens Dod eller Fangenskab, eller bidrage til at berpve ham Be
siddelser, eller forbinde sig, consvirere eller practisere mod Riget o. s. v., hvil
ket ogsaa alt sammen noksom lcegger for Dagen, hvad man mistcenkte ham for.
Se Brevet, meddeelt hos Huitfeldt S. 290, og hos Suhm, X. 921.
.?) Dommen afsagdes 28de Mai, og Medet paa Gullbergseid var berammet til
24de Juni. Det er endog ikke usandsynligt, at Hertugen allerede havde hem
meligt henvendt sig til de norsie Gesandter, Bjarne og Bisiov Narve, pass
Danehofet i Nyborg.
4) Det’te berettes, foruden af Huitfeldt, udtrykkeligt i de esromfie Annaler !. «
S. 248, ’ ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
