Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
i 285. Fredsslutning i Kalmar mellem Norge og de tydske Stceder.
fardighed. Svarede da Norges Konge paa Skrivelsen, at han dertil
var villig, og at han var beredt til at antage en Dag, paa hvilken han
og Danmarks Konge skulde komme sammen og handle om Forliig, da
skulde Staderne, saa lange Norges Konge fremdeles lagde det samme
Sindelag for Dagen, Me hjelpe Kongen af Danmark, eller foretage sig
noget mod Norges Konge, offentligt eller hemmeligt. Naar da begge
Konger vare komne sammen, skulde hver af dem valge een, og begge
tilsammen en tredie Voldgiftsmand, der skulde paadsmme, hvilken af dem
der havde stsrst Net paa sin Side; de-mte da disse tre, eller to af
dem, til Fordeel for Norges Konge, skulde Staderne ikke yde Danekon
gen nogen Hjelp imod ham, men faldt Kjendelsen til Fordeel for Dane
kongen, skulde de nok kunne hjelpe denne, dog kun saaledes, at, uagtet Krigen
begyndte, skulde Folk fra Staderne, som befandt sig i Norge, og Nord
mand, der befandt sig i Staderne, alligevel inden en Maaned efter Dom
mens Afsigelse frit kunne vende tilbage med sit Gods, ja endog, om
de snstede det, blive hvor de vare, uden Fare for Gods eller Person,
indtil Krigen var endt. Men hvis Stadernes Indbyggere ikke i 8
Aar, fra sidste Pints at regne, hjalp Damkongen, skulde de senere ikke
staa ham bi mod Norges Konge, men hver Stad skulde alene have Ret
til at hjelpe sin egen narmeste Skytsherre, hvis Norges Konge angreb
ham; de skulde heller ikke indgaa Forbund med andre Magter mod
Norges Konge, men altid undtage ham, og paa lignende Maade skulde
Norges Konge, hvis han indgik Alliance med andre Magter, altid und
tage Staderne fra at bekriges.
11. For at Frugterne af stor Msje og Anstrengelse ikke skulde
spildes ved listige Paafund og frek Letsindighed, skulde denne Dom staa
urokkeligt ved Magt og übrsdelig overholdes af begge Parter, og Straf
fen for enten ikke at underkaste sig den eller senere at bryde den skulde
vare den ovenfor omtalte, 20000 Mkr. reent Sslv, kslnst Vegt.
12. Da Stadernes Sendebud ved det forelsbige Msde paa Gull
bergseid havde anmeldt, at Byerne Kampen, Stavern og Wroeningen
onftede at indesluttes i Forligets og det samme Snske nu fremdeles blev
fremsat, bestemtes der, at, hvis disse tre Byer inden forstkommende St.
Hansdag sendte Kong Magnus og Kong Erik deres Breve paa, at det
virkelig var deres Vilje, var Kong Magnus villig til at afgjore deres
Anliggender paa samme Maade som de syv Staders, efter bedste Sam
vittighed, samt angive en Dag, naar Vefuldmagtigede fra dem og Nor
ges Konge i det Ojemed skulde indfinde sig hos ham; kunde det ikke
stee inden naste St. Hansdag, eller overhoved inden den Tid ingen
Overeenskomst kom i Stand, skulde, til Overholdelse af Freden mellem
Norge og de syv Mersmste Stader, disse ikke maatte indlade sine Va
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
