Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
1285. 1286. Indflydelsesrige Mcend. Forholdene ved Hoffet.
les Adlinger. Til disses Tal Horte maaskee ogsaa den sydersiste Kon
geson, Hr. Erik DuggalssM , der ncevnes som Medudsteder af In
struren. De hsjbyrdige Brsdre Bjarne GrlingssM og Vidkunn
GrlingssM synes, efter hvad der allerede er viist, fra den Tid af, da den
egentlige Formynderregjering ophsrte, mest at have vceret brugte i Ge
sandtskaber og derimod ikke lcenger at have taget umiddelbar Deel i Rigs
styrelsen. Merkeligt nok, forsvinder ogsaa Hr. Bjarne Lodinsssn som
Cantsler efter 1282, da han M en saa voldsom Maade fremtvang Hr.
Andres Plytts Begravelse ved Apostelkirken.. Da Kongen og Hertugen
i Aaret 1283 udstedte Bestyttelsesbrevet for Chorsbrsdrene i Nidaros,
par det Gudleik Stallare, der beseglede Brevet, og saaledes udfsrte en
Cantsters Forretninger. Maaskee var Bjarne Lodinsssn da fravoerende
paa det Gesandtstab, der afgik til Skotland efter Dronning Margretes
Dod ’), men heller ikke senere finde vi ham som Cantsler, uagtet han
dog, som vi ville see, levede og spillede en fremragende politiske Rolle flere
Aar efter. Formodentlig har han derfor kun bekloedt Cantfler-Gmbedet
under Formynder-Regjeringen. Som kongelig Cantsler finde vi derimod
i det mindste fra 1287 den bergenske Chorsbroder, Baard SerkssM.
Man faar saaledes ved en ncermere Betragtning af Forholdene i
Norge paa denne Tid det Indtryk, at den egentlige Magt var hos
Dronningen, der med en Camarilla ved Siden regjerede yderst vilkaar
ligt, og, trodsende den almindelige Mening, ssgte at scette sine egne ær
gjerrige og egennyttige Hensigter igjennem, medens Kongen, uagtet han
nok i sit Hjerte misbilligede meget af hvad der stede, dog nu engang
var kommen i Vane med at underordne sin Vilje under Moderens, og
lod Sagerne gaa sin Gang, idet han i Stilhed ventede paa bedre
Tider, hvorimod Hertugen, der rimeligviis aldrig havde vceret saa yndet
af sin Moder, viste sig selvstændig og stod i Spidsen for det stsrre og
besindigere, men nu paa en Maade oppositionelle Parti, hvis Hoveder
derfor vel ogsaa sluttede sig om ham, hvad maastee ogsaa,Kongen selv
gjerne havde gjort, om han havde haft Mod til at afryste Uaget. Den
haarde Fremfoerd mod Gejstligheden havde sikkert allerede virret misbilli
get af Mange, men her havde dog Fleerheden af de verdslige Herrer
Mes Interesser med Hoffet, og synes derfor at have underststtet Dron
ningen og hendes Raadgivere. Sin egentlige Hsjde maa derimod Mis
fornøjelsen have naaet ved Krigen med de tydste Stceder, og de Ulem
per, den paaforte Landet ; her savnede ej alene de ringere Klasser af
Folket den uundværlige Tilfsrsel, men ogsaa for Stormandene, der trak
store Indtoegter af de tydste Kjsbmcends Leje-Afgifter, maatte Krigen
’) Se ovenf. S. 32, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
