Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Magnussen.
medfsre stort Tab, og da man, som vi have seet, ansaa Hr. Alf Gr
lingsssn for den egentlige Ophavsmand dertil, og han umiskendeligt begun
stigedes af Dronningen, var det vistnok ogsaa hende, mod hvem Misfornøj
elsen fornemmelig rettede sig. Her viste ogsaa den almindelige Stemme sig
mægtigere end hun og hendes Camarilla; hun maatte selv, som vi have
seet, give Befaling til at aabne Underhandlinger, og da hun jkke om
tales i de Breve, der udstedtes under Msdet paa Gullbergseid, medens
derimod Hertugen var tilstede der, og senere hen, efter Fredens Slut
ning, endog ligefrem fralagde sig Andeel i Krigen, maa man an
tage, at Hertugens og de svrige Misfornsjedes Forestillinger denne
Gang havde givet Kongen Mod, eller saa godt som tvunget ham til
at handle uafhængigt af sin Moder. Man seer tydeligt, hvor magt
påliggende det var de norske Stormand at faa Fred, deraf, at det ved
Kalmar-Freden tillodes de tydske Kjobmcend, om endog Staderne senere
skulde komme til at understolle Danmark, at forblive i Norge. De for
nemme Gaard-Ejere vilde kun i hsjeste Nsd give Slip paa den Ind
tcrgt, de havde af Kjsbmcendenes Leje ’). Denne Omstændighed, kunde
man sige, giver igjen Opositionspartiets Bevæggrunde en mindre cedel
Charakteer, og fra et vist Standpunkt lader det sig vel endog indvende,
at Dronningens og hendes Omgivelser netop have haft Landets Mre
og Velfsrd for Oje, ved at ville tilintetgjsre Tydskernes Indflydelse i
Landet, og befrie Norge fra et Handels-Aag, som tegnede sig til at blive
mere og Mere trykkende. Men saa fremsynet var man neppe paa den
Tid, og Forholdene havde allerede ordnet sig saaledes, at Norge ikke
vel kunde undvcere den tydske Handel. Desuden har det til alle Tider
viist sig at vcere den bedste Politik, at lade Handelsforholdene udvikle sig
uden Indskrænkning. Endnu kunde Tydskernes Friheder ikke siges at
vcrre übillige ; at de maastee i Virkeligheden allerede som oftest fortrcrngte
Landets egne Bern fra Markedet, kom alene af deres stsrre Handels
kyndighed og Rigdom paa Capital, men hvor Forholdet allerede var
saaledes beskaffent, kunde enhver voldsom Indgriben deri alene bringe
Landet selv Skade og Ulempe, hvilket da ogsaa tilfulde viste sig, da man
forssgte derpaa.
>) Af Brevet i I)ipl. Nai-v. 111. 37, dateret Bergen 10de Mai <296, hvor flere
tydfie Kjsbmcend ncevnes, seer man, at tvende boede til Leje i Leppen,- d. e.
Hr. Lodin Lepps Gaard, men da dette kun var 8 Aar efter hans Ded, er
det hejst sandsynligt, at han allerede i levende Live havde plejet at udleje
Stuer paa lignende Maade. Da han nu, som vi see, tillige herte til Raadet,
er det rimeligt, at han anvendte al sin Indflydelse for at faa de afbrudte
Forbindelser gjenoprettede. Og det samme have vel ogsaa de evrlge Herrer
gjort, der ejede Gaarde i Bergen og Oslo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
