Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
1286. Spendt Forhold til Danmark.
72. Forberedelser til en fornyet Fejde med Danmark. Alf Erlingsssn
bliver Jarl og sendes til England. Leding udbude« fra Island. Mode
paa Gullbergseid. Den danske Kong Eriks Drab.
Men var den tydste Krig forhadt, og blev derfor snart bilagt,
fta synes derimod langt stsrre Enighed at have herflet med Hensyn
til Stemningen mod Danmark. Denne var afgjort fiendtlig. Skal
man tro de celdste lubeckste Annaler, var Kong Erik i Norge isoer
opbragt over, at den danske Konge under Krigen med de tydfle Stce
der havde forbundet sig med disse. Hertil kom fremdeles Enkedronnin
gens Fordring paa sine Arvegodser, hvori baade Kongen og Hertugen,
som hendes ncrrmeste Arvinger, ikke vare mindre interesserede end hun
selv; og begge ncrrede vel og, som vi allerede have antydet, Haab om,
ved Hjelp af de Misfornsjede i Landet at tilvende sig Tronfølgen. Her
var det fslgelig liden Udsigt forhaanden til, at noget saadant Forlig mellem
Norge og Danmark, som det, hvortil den svenske Konge i sin Dom havde
segt at holde Adgangen aaben, kunde komme i Stand. Det lader til, at man
allerede i Begyndelsen af det fslgende Aar fra dansk Side frygtede for at Kri
gen for Alvor skulde udbryde. Da Hertug Valdemar om Vaaren 1286
efter mange fremmede Fyrsters og danske Herrers Forestillinger fik sin
Frihed igjen, maatte han paa et Hsvdingemsde i Nyborg den 31te
Marts udstede en Forsikring, hvori han erkjendte, at han af Ungdoms
Uerfarenhed havde ladet sig forlede til utilbsrligt at tage Kronens Gods
paa Als og i Hertugdømmet i Besiddelse, samt lovede, under Lens og
Godsers Forbrydelse» aldrig at raade til Kongens Dsd eller Fcrngsel,
ikke at virke til at han mistede Besiddelser, stsrre og mindre, og ikke at
indgaa Forbund og Stemplinger med Andre mod ham eller
Riget, men derimod i Krigstilfcrlde at staa Kongen og Riget bi.
Hvis han havde gjort noget saadant Forbund, skulde han opsige det.
Herved sigtes, som ogsaa tidligere paapeget, aabenbart til hans formo
dede Stemplinger med Norge. Det tillcegges, at han ikke Mlde for
holde Kong Erik Valdemarsssns Dstre deres fcrdrene Arv og Gods,
hvilket viser, at han kun havde ladet Dronning Ingeborg faa, hvad der
tilkom hende, men derimod endnu sad inde med de andre Systres
Gods i Hertugdømmet Den norske Regjering, eller rettere Dron
’) Dette merkelige Brev findes kun i dansi Oversættelse hos Huitfeldt S. 290,
hvorefter Suhm igjen har meddeelt det X. 920. Det er forsynet med Inti-
mation og Forleste, dateret Lubck den 20de April, af Vistop Hermann i
Schwerin, Hertug Johan af Sarland, de holstenske Hertuger, Greverne af
Schroerin, Hoya og Meklenburg, hvilke altsaa vare de fremmede Fyrster, der
hjalp til at udvirke hans Frigivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
