Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
1286. Krigs-Udbud paa Island.
nytte at tale om at ville hevne Kong Erik Valdemarssons Drab, men
Sira Gudmund vidste at berette, at de Svenske truede med at bryde ind
i Viken og brcrnde der. Dette kan umuligt have forholdt sig saaledes;
thi der var jo netop aftalt et Mode mellem Kongerne Grik og Magnus
paa Gullbergseid til St. Hans-Tider, og uagtet vel Magnus i det
hele taget heldede til den danske Konges Side, med hvem han endog
havde aftalt at indgaa ncrrmere Svogerstab, saa var der dog endnu in
gen Grund for ham til at bekrige Norge, ligesom der heller ikke findes
Spor til, at han i Virkeligheden har tcenkt derpaa. Enten har da hiint
Sagn kun vcrret et lsst Rygte, eller er det blevet aftalt i Norge, at
Sira Gudmund skulde lade Ord falde derom, for at Udbudet skulde sy
nes saa meget rimeligere. Men dette nyttede lidet. Sagen var over
ordentlig upopulær, og msdte afgjort Modstand endog hos dem, man
nærmest skulde regne paa) nemlig de haandgangne Mcend. Hr. Ravn mod
tog Kongens Anmodning meget koldt, og ytrede at dette var en hsjstunsdig
Kvalm, som han ikke vilde befatte sig med ; han var desuden nu gammel
og stiv, og duede ikke til at gaa i Krig. Ten almindelige Mening var,
at dette var noget nyt og uhsrt ; Mange paastode endog, at det Hele kun
var blind Allarm, opdigtet for at udpresse Penge. Men Biskop Arne
viste sig her, som ved alt, hvad der ikke stedte sammen med Kirkens
esser, HM ivrig og ufortrsden til at virke for Kongen ; han talte selv paa
Thingene, og erklærede, „at om Kongen havde indhentet hans Raad i
dette Anliggende, vilde han have tilraadet Udbudet; saa megen Myndig
hed maatte dog Kongen have over sine Thegner, og desuden kunde ikke
de gjsre Fordring paa Hjelp fra Norge, om deres Land blev angrebet,
mar de ikke nu vilde understolle Nordmandene. Det var utilbsrligt at
kalde dette Udpresning, thi det var jo nodvendigt at man maatte krceve
flere Penge, naar Udgifterne til det almene Bedste vare saa meget stsrre ;
den fortjente ikke Velgjerninger af Andre, som neglede Andre dem, og
burde kaldes Drottinssviger, Niding, Usling ; Kongen havde>i Fred den
sædvanlige Skat eller Leding, men i Krig saa meget mere, ! som Tran
gen var stsrre, saa at endog hans og hans Thegners hele Ejendom
da kunde siges at vcere Mes". Saadanne Forestillinger smagte vel neppe
Mange, men Biskoppen drev det dog ved sin Autoritet til, at de Fleste
ide Egne af Ssnderlandet, hvor han selv var tilstede, efterkom Udbu
det temmelig villigt. Men Ravn og hans Venner gjorde fremdeles Mod
stand. Den fsrste gav sig vel engang Mine af at ville begive sig til
Skibet og afrejse, men foregav paa Vejen at vcrre syg og vendte om
igjen. Han udeblev ogsaa under samme Paaskud fra de Udbudsthing, der
holdtes paa Ssnderlandet. Nogle, formodentlig af de ivrigste Konge
venner, sagde da reent ud, at han vilde v<ere Kongen utro, Andre, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
