Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Erik Magnussen.
han med Flere fandt det unødvendigt; Enkelte troede og, at han frygtede
for at Viskoppen, om han rejste, vilde benytte sig af hans Fravcerelse
til at lade hans Venner, der havde sat sig i Besiddelse af de arvelige
Kirker, undgjelde derfor. Forssget mislykkedes ganske, og Sira Gud
mund maatte med uforrettet Sag drage til Norge om Hosten. Han
kunde ikke noksom rose Biskop Arne for hans Villighed, men havde me
get at sige paa Hr. Ravn ’).
Det staar upaatvivleligt i ncermeste Forbindelse hermed, hvad enkelte
af de islandske Annaler berette, at Hr. Audun Hugleiksssn fik Jarls
navn, ligesom Hr .Alf, ja endog, som et Par Haandstrifter sige, blev gjort
til Jarl over Island. Net er hojst rimeligt, at en saadan Foranstaltning har
vceret paatcenkt, for at Udbudet kunde drives med stsrreKlem, og tillige
for at Audun, der ligeledes var bestcegtet med Kongen, ikke skulde staa
tilbage for Alf; maastee har man paa Island troet, at det vilde stee,
og dette maa da have bidraget end mere til at gjsre Ravn gjenstridig, da
han i saa Fald vilde have maattet fravige sin Statholder-Myndighed. Men
det er vist nok, at det ikke stede, thi Audun kaldes i intet senere Brev
Jarl, ikke engang i dem, han selv udstedte -).
Under disse Forhold skulde man neppe vente, at det Mode mellem
alle de tre nordiske Rigers Konger, som ifolge. Kong Grik Magnussons
Brev af 3de Juli 1285 synes at have vceret aftalt, eller i det mindste
foreslaaet at stulle finde Sted den Iste Juli 1286, kunde komme fuld
stændigt i Stand. Saa vidt man kan stjsnne, indfandt heller ikke den
danske Konge sig medens det dog lader til, at Norges og Sveriges
Konger ere komne sammen. Det fortcelles nemlig udtrykkeligt, at Loft
Helgesssn tilligemed de ovrige Islcendinger, der opholdt sig i Bergen,
om Vaaren 1286 droge til Viken, hvilket neppe kan forklares anderledes,
end at en ny Stevneleding da fandt Sted ; fremdeles seer man, at Kongen
’) Arne V. Saga Caft. 57.
H Se f. Kong Griks Brev til den franske Konge af 24de Juni 1295,
Thorkelins Dipl. 11. S. 166, hvor Audun alene kaldes 6ominuB 6e
n«8, cai’l,« con««l>Fmileus et «eoretnriu« nu«ler, samt Auduns eget Brev
af 4de Oct. 1298 (Lappenbergs Sartorius 11, S. 738), hvor han alene kal
der sig Kongens Fehirde. Biskop Arnes Saga kalder ham fremdeles kun Hr,
Audun, og de ypperlige vide heller ikke om anden larle-Udncev
nelfe i 1286, end Alfs. Men merkeligt er det dog, at allerede Hauk Grlends
ftns Annaler og da Hauk allerede blev Lagmand 1295, maatte han have
oplevet, hvad der var sieet i 1286 vidne, at „Alf og Audun bleve Jarler".
Sagen maa derfor upaatvivleligt have vceret paa Vane, eller i det mindste maa
et Rygte derom vcere kommet til Island.
’) Kong Grik var, sandsynligvis til Danehof, i Nyborg den 2den Juni (Suhm
X. 925, 926) og var den 17de August i Odense.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
