Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Erik Magnussen.
Oddsssn og hans Tilhcengere, var atter blusset op med fordoblet Styrke,
iscer da Biskop Arne havde faaet Efterretning om den djerve Chors
broder Gindrides Valg til Grkebistop, og antog det sor afgjort, at han
vilde komme tilbage til Norge med Pallium, og da troede i lons Fod
spor. Et nyt Forlig mellem Ravn og Arne i Skaalholt, omtrent paa
samme Villaar som det forrige i Vrautarholt, viste sig frugtesløst, fordi
Biskoppen, stolende paa Medhold af den nye Erkebiskop, ikke holdt sig
Vilkaarerne efterrettelig, men ssgte ved Anvendelse af Kirkens Tvangs
midler at faa de af Lcrgmcendene tagne Kirkegodser tilbage, medens Ravn
og hans Venner lige saa ivrigt holdt paa dem; tilsidst kom det dertil, at
Biskoppen satte flere af sine Modstandere formeligt i Bann og erklcerede
de svrige forfaldne til Bannsstraf ipso tgeto, medens Ravn paa sin
Side lod flere af de Prester, der udforte Vistoppens Foranstaltninger,
domme utlcege. I Aaret 1287 var Striden kommen saa vidt, at Ravn
endog truede Vistoppen med at forholde ham hans Bistopstiende, og
forbyde ham at rejse om paa Visitats ; man kunde befrygte de voldsomste
Storme, og den forsigtige Biskop Isrund forlod endog Landet. Det
blev derfor nødvendigt for Kongen at stride alvorligt ind, og han sendte
derfor allerede om Hosten 1287 sin egen Stallare Olaf Ragneidsson
af Stein saavel som Sighvat Halfdansssn af Odde, der just havde
vceret i Norge, til Island for at megle Fred og bringe Rolighed til
Veje. Valget var meget heldigt, thi Olaf var ej alene rig og an
seet, men synes derhos at have vceret en forstandig og maadeholdende
Mand, der gjerne gav efter, hvor det paa nogen Maade kunde stee,
for at skaffe Fred og Enighed til Veje; derhos er det aabenbart, at
han havde Befaling af Kongen til at vise saa megen Fojelighed som
muligt mod Biskop Arne, for hvem Kongen ncrrede megen personlig
Wrwdighed, og hvem han nu desuden skyldte Erkendtlighed, fordi han
Aaret forud saa ivrigt havde ssgt at scette Ledingsudbudet i Kraft, me
dens derimod Navn og de haandgangne Moend havde lagt det Hindrin
ger i Vejen. Et Beviis paa denne Erkendtlighed havde Kongen allerede
givet tidligere paa Aaret, idet han nemlig gjorde hans Fraende Loft
Helgesssn til sin Hirdmand, og omsider tillod ham, efter fire Aars
Fraværelse, at vende tilbage til Island, hvor han ankom om Som
meren ’). Ligeledes medgav Kongen nu Olaf Stallare et Brev til Bi
>) Arne V. Saga Eap. 62, jvfr. c 48. Her fortcelles der om Loft, at han,
da han den fyrste Hsft, han tilbragte i Norge (1283), blev saa unaadigt be
handlet af Kongen og msdt med saa megen Uvilje ved Hoffet, gav Hallkell Ag
mundssen, der just skulde drage til den tydske Konge, fem Hundreder Vaad
maal; Hallkell bad da Bjarne Grlingsftn at finde paa Raad for ham, men
intet stede. Da Hallkell kom hjem om Sommeren 1284, tog han Loft til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
