- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
154

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154 Erik Magnussen.
Virkningen deraf have vcere sporet blandt Kongens Omgivelser, hvor sikkert
baade Hr. Isak og Hr. Hallvard havde Uroender og Venner. Det er
endog heel rimeligt, at det var Kongen, der under Hertugens Fraværelse paa
Ostlandet fik Hr. Isak sagssgt og dsmt, thi strar efter Hertugens Op
højelse paa Tronen finde vi Hr. Isak Gautesssn atter hjemme i Lan
det som en af hans fornemste Mcend og ypperste Raadgivere ’).
76. Kong Eriks fmste Krigstog til Danmark.
Alle disse Übehageligheder, paa Kirkestriden ncer, maa dog have
vceret nogenledes bilagte eller endte, da Vaaren kom, thi da gjorde
Kong Erik endelig Alvor af at udbyde Leding, for, naar Somme
ren kom, at foretage et Krigstog. Der maa dog have vceret iagtta
get en stor Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til Togets Bestemmelse,
siden det udtrykkeligt berettes, at nogle talte om, at det skulde gjelde
Skotland, andre derimod, at Kongen agtede at drage til Danmarks.
Man seer dog tydeligt nok af de Forhandlinger, der i dette Aar
fandt Sted mellem England og Skotland om den unge Dronning Mar
gretes Hylding og Giftermaal, og som vi nedenfor komme til at omtale
udfsrligt, at Kongen, om han end tidligere kunde have tcenkt paa ved
Vaabenmagt at tvinge de skotske Rigsforstandere til at modtage hans
Datter, nu ikke lamger ncerede nogen saadan Plan, men overlod til Kong
Edward i England at handle paa sine Vegne. Han har saaledes vistnok,
da han udskrev Ledingen, allerede haft det bestemte Forscet, at bekrige
Danmark, og herom have vel ogsaa i det mindste de fornemste Høvdin
ger vceret underrettede, medens det derimod nok kan vcere muligt, at
man lod Menigmand i det lcengste vcere uvidende om, hvorhen Toget
skulde gaa. Af hvad der fortcelles om Biskop Arne, der tilbragte Vin
tren i Nidaros, skulde det ncesten synes, som om endog han og folgelig
de fleste Andre paa den Kant, endnu i Begyndelsen af Mai Maaned, da
han forlod Throndhjem for at gaa til Bergen, ikke vidste ret Bested om,
hvor Kongen agtede sig hen ; dog kan man vanskeligt tro, at i alle Fald
han ikke skulde vcere bedre underrettet, da man seer, at Grkebistoppen,
med hvem han maa have omgaaets paa den fortroligste Fod, deeltog i
Toget, og saaledes allerede paa den Tid, da Arne forlod Throndhjem,
maa have faaet Tilsigelse eller Anmodning om, at folge med. Vistop
Arnes Hensigt med Rejsen til Bergen var at bede Kongen om Tilladelse
l) Se f. Er. vipl. Nlil’v. I. No. 92.
«) Arne B. Saga Cap. 70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free