Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Grik Magnusftn.
Grsnsund, og sejlede med hele Flaaden over til Fyn, hvor de kom
endnu samme Aften. Morgenen efter holdt Kongen Raad med sin Bro
der Hertugen, Biskop Arne, og sine sædvanlige Raadgivere, om hvad
man videre skulde tage sig fore. Han.selv vilde helst endnu forssge en Dyst
mod Danekongen, men de fleste vare af anden Mening, og Enden blev,
at man den Dag sejlede op under Sams». Herfra tcenkte maafle Nar
sten og Flere at drage til Jylland og forssge sin Lykke der, men om de
end ncerede en saadan Plan, forbod den sig selv, da allerede Morgenen
efter en heel Deel af Hceren, sandsynligviis Ledingstropperne, uden Or
lov sejlede hjem til Norge. Kongen maatte saaledes finde sig iat op
lsse den ovrige Deel af Flaaden og vende tilbage til Tunsberg, hvor
han ankom endnu fsr Bartholomceusmesse (24de August) ’).
Saaledes endte Kong Griks fsrste Krigstog til Danmark. Selv
hostede han ikke videre Fordeel deraf, og tilfsjede heller ikke Danekongen
saa megen Skade, som hans uskyldige Undersaatter, hvis Huse brcendtes
og hvis Ejendom plyndredes. Men det var nu engang den Tids Maade at
fore Krig paa. Der gaves dog i det mindste enkelte, som forargede sig
derover, navnlig Biskop Arne, der var saa ilde tilfreds med, at Kong
Erik forsynede Flaaden ved at tage Strandhugg, som det heed, d. e.
rsve og nedslagte Kvceg hvor de kunde komme til, at han foresatte sig,
og strengt overholdt, ikke at nyde nogen Mad, ikke engang Brod og
Smsr, som ej Horte til det Formad, man havde medbragt hjemme fra
Norge. Derved leed han selv saa meget, at han fik Skjorbug og mi
stede flere Tcrnder, men det ensede han ej. Han blev ikke bedre, forend
han kom tilbage til Norge.
Under Krigstoget, og sandsynligviis iscer under det lange Ophold
ved Kjobenhavn, plejede Kongen, som det lader, livlige Underhandlinger
med de nordtydste Stceder, i Særdeleshed de tre frisiske, der ikke vare
komne til Forlig med Kongen. Gt saadant kom nu i Stand med Sta
den Kampen, uvist paa hvad Vilkaar, men derimod endnu ikke med Sta
vern. Den 31te Juli udstedte nemlig Kongen og Hertugen i Fcelles
stab et Brev, dateret fra Kjobenhavns Reed, hvori de gjorde vitterligt
for alle Norges Indbyggere, at da de nu havde indgaaet Forlig med
Kampens Borgere, som de samvittighedsfuldt vilde overholde, og ikke paa
sin Side vcere de fsrste til at bryde, forbode de herved hver og een at
hindre dem eller gjsre dem nogen Meen, hvor de viste sig i Norge med
sin Kjobmandsbedrift, saa lcenge de selv overholdt Forliget, hvorhos de
ogsaa skulde nyde Fred, hvor som helst de maatte mode norske Krigsskibe
under den herskende Fejde. Derimod tillagdes det udtrykkeligt, at Borgerne
i) Se Arne V. Saga, Cap. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
