Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Erik Magnussen.
Indflydelse, Denne havde nu, som man tydeligt kan see, under det
lange Samvirre med Kongen vundet stor Indflydelse hos ham, og synes
ncrsten endog at vccre bleven ham uundværlig. Allerede den Maade,
hvorpaa Kongen tog Verket fat. rober en sterk religios Paavirkning, thi
han bestuttede i de forste Dage af Octobrr at drage som Pilegrim til
St. Olafs Helligdom i Nidaros, og tage Biskop Arne med. Denne har
derfor vel benyttet Lejligheden til at skildre ham de Farer for hans
Sjcrls Frelse, hvorfor han vilde udscrtte sig ved et nyt Brud med Kirken.
Biskop Arne onstede ogsaa meget, at Hr. Navn skulde vcere med, for at
man derved kunde faa bragt Sagen om Kirkegodset til Endstab for Kon
gen og Erkebistoppen ; men Navn undskyldte sig med Upasselighed for
medelst det Saar, lM havde faaet ved Stegeborg. Biskop Arne troede
heri at see Vranghrd og Lyst til at soge Udflugter, men ikke med Rette;
thi det Saar, Navn havde faaet i Lillefingeren, blev virkelig meget slemt,
medens de to andre snart lcegedes; hele Armen begyndte at visne, strar
efter Allehelgensdag maatte han lcegge sig til Sengs, mistede Mcelet og
Samling noget efter Mortensmesse, og dsde i Tunsberg den 22de No
vember, uden at have faaet gjort sit Testamente, eller at have ytret no
gen Anger over sit tidligere Forhold ’). Kongen og Biskop Arne vare
da forlcengst dragne fra Tunsberg, forst til Oslo, og siden derfra den
28de October til Oplandene. Ogsaa Hertugen fulgte med, hvad enten
han nu vilde deeltage i Pilegrimsfcerden, eller alene vcere tilstede ved Forhand-,
lingerne i Nidaros. Biskop Eivind i Oslo forsynede Vistop Urne, der leed
Pengemangel, med Nejsefornsdenheder. Da de hoje Rejsende kom til Rings
aker, traf de der lon Brynjulfsson, der havde gjort Gjestebud for dem.
Formodentlig var han altsaa Sysselmand paa Hedemarken. Hertugen,
fortcelles der, var i en liden Stue for sig selv med sine Mcend, uvist af
hvad Aarsag, men Kongen og Biskoppen vare i den samme Stue som
Jon og formodentlig de evrige Gjester. Da man skulde gaa til Bords
og Kongen havde taget Haandtvcet, satte Arne sig ved hans ene Side,
medens lon satte sig ved den anden, uagtet han endnu ikke var lost af
det Bann, hvori Erkebistoppen havde sat ham om Vaaren. Men de
havde ikke siddet saaledes lcenge, forend Arne sagde til Kongen i „Herre,
jeg beder eder, at I ej lader Jon spise sammen med eder, ellers maa
jeg gaa ud og spise paa et andet Sted". Kongen blev ganske wd ved
’) Arge B. Saga Cap. 78. Ravns Venner, fortcelles det her, spurte ham
paa der sidste, oin han ikte havde en Ben at gjere Kong Erik, som de
fnnde fremfere for ham, da han neppe selv sit ham at see; han sijsnnede
hvad de sagde, og fif Taarer i Njnene, men kunde ttke faa mere frem end
„Sturla, Sturla", hvilket man udtydede saaledes, at han bad om Kongens
Naade for fin Son Sturla og sin Systersen af samme Navn; og Kongen,
heder det, gjorde dem siden begge til Riddere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
