Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
1290. Erkebisiotzpens Indrømmelser.
histop. Vi byde vore Mcend, alle som een, i hvad Stand og Nang
han er, at gjere den hellige Kirke Ret og udrede til dens lcerde Mcend
al den dem tilkommende Skyldighed grejdeligen, iscer dem, der have Op
pebsrselen at bessrge, saa snart I ville have Hjelp af Gud og Tak af os.
Derimod byde vi alle vore haandgangne Mcend at see nsje efter og passe
paa, at,,der ikke bliver lagt stsrre Tyngder paa Almuen, end vi og Bi
stopperne nu have samtykt, saa at ingen af Parterne bliver krcenket i sine
Rettigheder, thi I og Alle stulle vide, at vi ansee os lige saa> skyldige
at forhjelpe den hellige Kirke og hendes lcerde Mcend paa den ene Side,
som Lcegmcendene paa den anden Side, hver til sin Ret". Vi see af
denne Bekjendtgjsrelse, at der ikke lang Tid i Forvejen maa have fundet
Underhandlinger Sted mellem Grkebistoppen og begge de fyrstelige Brs
dre; og da det maa ansees vist, at disse ikke bessgte Nidaros, eller vare
sammen med Grkebistoppen, siden de forlode Nidaros den 30te Novem
ber 1289, maa man altsaa stutte, at de Underhandlinger, hvorved de
erhvervede det i Bekjendtgjsrelsen paaberaabte Samtykke af ham, netop
bleve fsrte under deres nys omtalte Ophold i Nidaros fra 11te til 30te
November. Men det var ingen ringe Indrømmelser, hvortil Grkebi
stoppen her maa have bekvemmet sig. Thi ihvorvel det ikke udtrykkeligt
heder, at Compositionen af 1277 skulde vcere ophcevet, og Bekjendt
gjsrelsen mere bersrer Kirkens Indtcrgter end dens Rettigheder og Fri
heder overhoved, var det dog allerede en stor Ydmygelse for Grkebistop
pen, at han maatte godkjende, hvad man fra Gejstlighedens Side havde
fundet saa forfærdeligt, Ophcevelsen af Tillcegsakten om den forhsjede
Tiendeydelse; og i det mindste middelbart havde Grkebistoppen med sin
Eftergivenhed erkjendt, at Gejstligheden havde viist sig for anmassende,
og derfor nu burde trade tilbage inden Ssmmelighedens Grccndser. Det
er desuden slet ikke sagt, at Grkebistoppen ikke har indrsmmet andet og
mere end hvad der staar i Bekjendtgjsrelsen, fordi denne vedkommer kun
Tienden og Sekter. Det vil strar blive viist, at et endeligt Forlig
mellem Kongen og Bistopperne stuttedes Aaret efter, og at den gamle
Tingenes Orden da virkelig paa det ncermeste blev bragt tilbage. Heraf
lader det sig formode, hvad ogsaa Bekjendtgjsrelsens Udtryk bestyrke, at
de Indrsmmelser, denne omhandler, have dannet den fsrste Begyndelse til
en gradeviis, men ncesten fuldstcendig Renunciation fra Kirkens Side paa
alle under Kong Magnus erhvervede Rettigheder. At Grkebistoppen kun
nsdtvungen fandt sig heri, og tog sig dette meget ncer, kan man allerede
paa Forhaand vide, og det aabenbarer sig desuden noksom af de Skridt,
han strax efter foretog sig, saaledes som det nedenfor vil sees. For
Biskop Arne har han sikkert udgydt sit Hjerte i Beklagelser, baade under
Forhandlingerne selv og under deres paafslgende Samvare, og Arne kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
