- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
169

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1290. Visiopsmsde i Nidaros. 169
foregrebet den endelige Dom, og givet Befaling til at gaa hans Venner
og Tilhcengere saa haardt paa Klingen. Og at Kongen gav ham Med
hold, kan man noksom ste deraf, at han nu i Ravns Sted havde for
lenet ham med Syslen over hele Vestfjerdingen ’). Grlend afslog nu
bestemt at underkaste sig nogen Skrift, og ssgte vel ogsaa at oplive Mo
det paa Lcegmcendene; Fslgen Heras var, at han efter et Par frugteslsst
Samtaler med Abbeden blev sat i det saakaldte Forbud, medens Abbeden
fremdeles, som det heder, tog saa haardt fat paa Kirkens Modstandere
at hele Lcegmcendenes Hob maatte lukke Munden for ham 2). Grlends
Udeblivelse fra Stevnen havde imidlertid den Folge, at Kirkegods-Sagen
endnu en Tidlang henstod uafgjort. Mellem Kongen og Grkebifloppen
blev der heller itte, saa vidt man kan ste, forhandlet videre i Aaret
1290, thi om Sommeren var Kongen, som det nedenfor stal berettes,
fraværende paa et nyt Tog til Danmark,, og derpaa fulgte vigtige For
handlinger med England og Skotland, der synes ganske at have optaget
Kongens Tid. Man maa endog antage, at Kongen og Grkebifloppen
gjensidigt have lovet hinanden, ikke at udstede noget almindeligt Bud, der
vedkom Forholdet mellem Kirke og Kongemagt, eller istandbringe nogen
som helst legislatorist Foranstaltning af dette Slags, fsrend en endelig
Overeenskomst var sluttet imellem dem. Thi paa det Biflopsmsde, der
virkelig holdtes i Nidaros sidst i August, og hvor alle de indenlandske
Biskopper, paa Narve af Bergen ncer, vare tilstede, tilligemed Grlend af
Fcrrserne og Arne af Skaalholt (Isrund af Hole var endnu ikke an
kommen) blev der kun vedtaget Bestemmelser af reen kirkelig Natur.
Ikke engang den islandske Sag kunde komme paa Bane, da Grlend sterke,
som nys omtalt, ej havde lystret Stevningen, og Biskop Isrund ej-var
tilstede. Det bestemtes, at alle virkelige Sjoelessrgere eller Sogneprester
skulde hver Ssndag prcedike for sin Menighed om Troen, Daaben og
Confirmationen, samt lcere Sognebsrnene Credo, Paternoster og Ave Maria
m. m.; at Prester, Provster og andre Kirkens Forstandere skulde flittigt
undervise baade Lcege og Lcrrde om at tro paa og hcedre Christi Legeme
og Blod; at Presterne selv skulde undervises af sine Foresatte om sine
Pligter og jevnligt proves deri, at Presten kun skulde lcrse een Messe om
Dagen, undtagen ved de store Fester og ved nogle andre scerflilt bestemte
Lejligheder, at Chrisma og Gucharistien skulde gjemmes under Laas og
Lutte, og de hellige Kar samt Gjemmer holdes rene; at ingen Prest uden
uomgængelig Nodvendighed maatte meddele en anden Prests Sognefolk
Sacramentet, og at ingen forud maatte forlange Penge for nogen gejst
lig Forretning, men at dog den, der efter at have modtaget Tjeneste af
’) De islandske Annaler.
«) Arne B. Saga Cap. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free