- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
170

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 Grlt Magnussen.
Presten, negtede at yde ham sin Skyldighed, kunde tvinges dertil af Bi
stoppen eller dennes Official; at Forvalterne over Kirketienden ej maatte
scelge denne uden Sogneprestens og tvende forstandige Sognemands Vidende;
at Hovedpresten ved en Begravelseskirke skulde saa vidt muligt holde en
Vicarius, for at der altid kunde vwre een tilstede og forrette; at ethvert
Collegium af Gejstlige, is<er Ehorsbrsdre ved Bistopsstolene, skulde be
standig lade sig forelcese hellige Skrifter ved deres Bord, for ikke at lytte
til daarlig Tale; at hver Prest skulde overholde, at den lovbestemte Til
lysning stede tre Helligdage for hvert Ggtestab, der stiftedes, og at de,
der tvert imod denne Bestemmelse indgik lsnligt Festemaal, skulde straffes
efter deres Fortjeneste, og deres Bsrn udelukkes fra alle gejstlige Grader,
medens de Prester, der ej forbsde slige Forbindelser, eller selv overvare
Brylluppet, skulde miste sit Embede i tre Aar og derhos yderligere straf
fes efter Omstændighederne. Man synes her endog med Flid at
have afholdt sig fra alt, hvad der bersrte det store Stridsspsrgsmaal.
Flere af disse Bestemmelser vare ogsaa aabenbart allerede i lang Tid bestaa
ende Regler, som nu kun paany indskærpedes, eller samledes under eet l).
Derimod fortsatte Grkebistoppen, maastee mere for at det isse
skulde see ud, som om han med eet var slaaet af Marken, end med no
gen Tanke, end sigeHaab om at udrette noget afßetydenhed, sin allerede
begyndte Forfølgelse mod dem, der havde vceret med at fordrive Erkebiskop
lon. Raden kom nu til Hr. Bjarne Grlingsssn. Ide fsrste Dage
af November 2) indstevnede Grkebistoppen ham med tre Maaneders Frist til
at mode for sig i Nidaros, for at stande til Rette for hvad han havde
gjort mod Kirken „da han var i Kongens Gaard", fsrst ved at til
bagekalde Brevet af 13de September 1277, og saaledes bersve Grkesto
len bande Myntretten og de svrige i samme Brev indeholdte Friheder,
dernoest ved at afskaffe Tienden paa Haalogaland, m. m. Men HT.
Bjarne lystrede ikke Stevningen, og da Grkebistoppen forgjeves havde
ventet ham fra 22de Februar til 9de Marts 1291, lod han Vidner fsre
mod ham W sonwm«o!3m for en dertil indkaldt Forsamling, bestaaende
af Biskop Arne af Skaalholt, den nys ankomne Biskop Isrund af Hole,
Chorsbrodrene, Dominicanerprioren Lodin og mange andre Gejstlige.
Det var naturligviis ikke vansteligt at oplyse, hvad der var steet i
Egenskab af offentlig Foranstaltning, og som Hr. Bjarne selv aller mindst
lagde Mlgsmaal paa, nemlig at han havde erklceret Myntbrevet ugyldigt,
afskaffet Vaagaboken, forbudt Melsen af visse Tiender, o. s. v.; men
’) Norges gl. Love, 111. S. 241. Ivft. Keyser „den norfie Kirkes Htstorie",
11. S. 66, hvor et udførligere Uddrag af Concilbestemmelserne gives.
’) Ugen efter Allehelgensmesse, som det i Brevet heder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free