Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Erlk Magnusftn.
uvante Afgifter, enten for Forbud, Takfetninger eller Stevner, naar der
stal lyses til Festemaal eller Bryllup. Her sigtes aller sidst til de i Cap.
41 af Erkebiskop lons Christenret indeholdte Forstrifter om Bryllups
Afholdelse efter Festemaalet.
2. De Anordninger, Folk gjsre i deres sidste Dage, hvad enten
de give noget til Kirker eller til Klostre eller til Andre, stulle ikke holdes
uden for saa vidt Lovbogen bestemmer og gammel Skik har vceret.
3. Sejl og Redstab til Landvcernsstibene stulle hcrnge i Kirken
efter gammel Skik. (Dette sigter ligefrem til Artikel 4 af Statuterne. af
1280, hvorved der° under Bannsstraf forbsdes at bruge Kirken til Op
bevaringssted for Sejl, Snwr eller andre Varer).
4. Lcrgmcend stulle kunne arve Klerker og Prester i alle Dele efter
gammel Skik.
5. Leding stulle Alle udrede efter Jordegods og anden Ejendom.
(Dette var, som vi have seet, maastee det vigtigste Stridspunkt).
6. Den de Fattige titkommende Fjerdedeel af Tienden stal tages
af alle Tiender, og deles efter gammel Sedvane.
7. Alle Klerke-Tjenere skulle staa under samme Lydighedsforhold
til Kongedommet som andre Thegner, baade med Hensyn til Sekter og
Sogsmaal, Skat og Skyld, Told og andre Paaloeg, undtagen saa mange
som det udtrykkeligt er tilstaaet Biskopperne, nemlig af Erkebistoppens Mcend
100, hvilke han selv navner, der stulle vcere ledingsfrie, Skutilsveinerne selv
tredie og Huuskarlerne selv anden, samt derhos fritagne for Ncrvninger, Le
dingsfærd med Kongen og Sklbsdrwt, og 40 af hver af de indenlandske Bi
stoppers,Mamd, som de ligeledes selv opncevne. Hvis Erkebistoppens Mamo
slaas indbyrdes i hans Ntrrvcerelse, i hans Gaard eller paa hans Skib,
naar to andre Skibe ere tilstede, da tilkommer den halve Sekt Kongen
og den halve Sekt Grkebistoppen, undtagen i Manddrabs- eller Lemme
tabs-Tilfcelde, hvor Kongen tager Sekten alene. Men skeer det ikke i
Erkebistoppens Ncervcerelse, da har Grkebistoppen ingen Sekt at fordre.
Heller ikke have de andre Biskopper Ret til nogen Sekter enten af sine
egne Mcend eller andre uden dem alene, som den gamle Christenret
tilstaar dem. Og kun under den Betingelse stulle Erkebistoppens eller
Biskoppens Moend nyde de nys ncevnte Friheder, at de alle ere navngivne
iet ved hver Bistopsstol hvilende Brev. Denne Artikel gjsr en vce
sentlig Indstrcenkning i de Rettigheder, der ved Kompositionens Art. 12
og’iscer ved det yderligere Frihedsbrev af 13de September 1277 vare
tilstaaede Grkebistoppen og Biskopperne. Compositionen bestemte, at
hvis Erkebistoppens 100 Moend stredes i hans Noervcerelse, stulde han
dsmme dem og oppebcere hele Sekten, med Undtagelse af Drabs- og
Lemlcestelses-TilfElde, hvor Dommen og Sekten tilkom Kongen, dog saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
