Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
4291. Forlig mellem Kongen og Erkebistoppen.
øjensynligt bekræfter. Vi erfare ligeledes; at Erkebistoppen fra 1281 af
virkelig savnede Myntretten i over halvandet hundrede Aar.
End videre have vi seet, at der med Hensyn til den erkebistoppelige
lurisdiction stede betydelige Indskrænkninger i selve Compositionens Ar
tikel 12, og at den i Forbindelse med Compositionen paabudne nye
Tiendeanordning ganske blev ophcevet, idet alene den gamle Christenret
i dette Stykke erklæredes gjeloende. Ogsaa dette var, som vi vide, en
Foranstaltning, der allerede var steet under Formynoer-Regjeringen, og
som GrkeWoppen folgelig nu maa have godkjendt, uagtet han nys netop
havde ladet optage Vidnesbyrd over Hr. Bjarne Grlingssems Virksomhed
ved at soette Foranstaltningen igjennem.
Fremdeles stutte vi af Artikel 5, at Erkebistoppen nu maa have
ladet al Modstand mod det.saa meget omstridte nye System for Ledings
udredelsen fare.
Overhoved synes intet andet at vcere blevet staaende af Compositio
nen, foruden den oven omtalte Ledingsfrihed for Grkebistoppens 100 og
hver Biskops 40 Moend samt for Presterne, end hvad der allerede havde
vceret indrsmmet ved Grkestolens Oprettelse, nemlig Capitlernes frie Valg
ret ved Bistopsstolenes Besættelse og visse reenkirkelige Sagers Undta
gelse fra verdslig Domstol, med andet mere, der nu betragtedes uadskil
leligt fra en ordentlig organiseret Kirkeforfatning, samt de enkelte mindre
Friheder, der ikke grebe ind i Kongedømmets egentlige Myndighed, som
Netten til at sende Meelstibet til Island, Retten til at kjsbe Falke m. m.
Man vilde imidlertid vistnok fejle meget ved at toenke sig, at Compositio
nen formeligt hcevedes ved den nye Overeenskomst af 1291, (hvad der
udtrykkeligt hoevedes, var aabenbart kun Tienderegulativet og Stedjabrevet),
tvert imod er den endog snarere bleven udtrykkeligt bekrceftet, med visse
scerstilt opregnede Undtagelser, men disse Undtagelser vare saa mange og
vigtige, at de betoge Compositionen hele dens Betydning. Erkebistoppen
vandt imidlertid saa meget ved Maade at ordne Sagen paa, at
han Manedes for, hvad der efter alt, hvad der tidligere havde fundet
Sted, maatte ansees for en stor Mmygelse, formeligt at maatte erklwre
Compositionen, dette den nidarosiste Kirkes hsjt priste Klenodie, magtes
los, og at han dertil altid holdt den Udvej aaben for sine Efterfølgere,
paany og under heldigere Omstoendigheder, naar de nu stedfundne For
handlinger vare gangne i Glemmebogen og man maastee havde med en
Migere Regjering at bestille, at kunne opfristr Compositionen og benytte
den som et Document, der egentlig fremdeles var gjeldende, men kun ved
Misbrug var kommet ud af Kraft.
Erkebistoppen havde dog vel neppe, hvor svag og ustadig han end
Munch. Det norsse Folks Historie. ’V. 2. ’ 12 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
