Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
1290, Hr. Alf Grlingsftn henrettet.
Hans Levninger bleve to Aar efter af Svogeren Hr. Thore Haakons
ssn nedtagne, sandsynligviis i al Hemmelighed, og forte til Tunsberg,
samt der rimeligviis begravne. Uagtet de til Utlegd fceldte Ugjernings
mcends Gods efter Loven strår ved Domfældelsen var forbrudt til Kro
der msder ham Bendlkt Rimaardsftn (Reinmodsftn), hans Skjebne var ham
Me blid:
„God Morgen, god Dag, liden Mindre-Alf, du est saa modig en Herre,
Meit bliver du Kongens Fange idag, ikle staar Landet desvcerre".
„Ikte saa er jeg mindre Hr, Alf, du tor det ikke vente,
Jeg er en liden Messedreng, stal Viin for Presten hente".
Saa lofted han op hans hoje Hat og saa ham i hans Pande,
„Alt er du norsse Hr. Mindre-Alf, om jeg kan ret forstande.
Du haver og vceret en Klerk med mig, det maa jeg sige forsande,
Jeg kjendte dig i det Skolehuus, du gjorde os andre stor Våande".
„Og est du Bendi« Rimaardsftn, og da est du min Frcende,
Du svcer en Ged for mig i Dag, at du mig aldrig kjendte".
Men de toge hannem, Mindre Hr, Alf, de floge ham Bolten om Fod,
ftrte de hannem til Helsingborg, den dansse Dronning imod.
Her antydes det, at Alf, forklced, som en Messedreng, var kommen i Land
vaa den dansse Kyst, sandsynligviis i Ncerheden as Helsingborg, men at Be
nedikt Reinmodsson, en fordums Skolekamerat, kjendte og forraadte ham.
Dette viser da ogsaa, at Alf i sin Ungdom havde ganet i Skole. Naar der
tales om, at han havde 45 Hereder i Leen, sigter dette til hans Forlening
med 15 af Vorgesyssels Skibreder; men af Visens Ord ssulde det ncesten
synes, som om han endnu havde Forleningen, da han blev fangen. Dette
behover man dog Me at tage bogstaveligt, men kun som om det sigtede til
hans tidligere Stilling, og alene ssulde antyde, hvorunodigt det var for ham
at agere Ssrover. Han blev "nu, som Visen fremdeles beretter, fert frem for
Dronningen vaa hendes Befaling:
„Tager I nu Mindre Hr. Alf, lader ham i Stuen indgange,
I lade de Fruer og stolte Jomfruer sine saa riig en Fange!"
Det da svar>>d den dansse Dronning, det torste hun Mindre Alf saa:
„Er det ikke andet for en Mand, der saadanne Sagne gaar fraa?"
„Endog jeg er paa Verten liden, dog er jeg mandeligen fon (Kcenn,
tydss kuhn);
Men aldrig lever du saa god en Dag, at du feder saadan en Son.
Jeg gav dertil min Kaabe blåa, (der) er ssaaren i Roser og Lilje
Jeg maatte Mun een Nat hos eder sove, om det var saa eders Vilje.
„Maatte jeg en Nat Mun hos eder sove det vidste. Me uden eders
Terne
det vil jeg for Sanden sige, I bade for mig saa gjerne".
Det svared hannem dansse Dronning hun flog sin Haand mod Vord
„Du ssal tloede en Stejle lmorgen, forend Folk de gange til Bord.
„Hvi stejlede du ikke Knut af Sonderborg, ikke Ivar af HolHebro?
Ikle da vare de meget bedre end jeg, dog de vare dig mest tro".
Toge de liden Greve Hr. Alf, lode hannem af Stuen udgange;
„Nok saa have Fruer og stolte Jomfruer fiuet den skalkagtige Fange".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
