- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
184

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184 Erik Mllgnusftn.
lem ham og den unge Tronftlgerinde. Med utrættelig Iver underhand
lede han med Skotlands Rigsforstanderstab, med Kong Grik, med selve
Paven; Kong Erik selv optrceder i alle disse Forhandlinger ncesten kun
som Biperson. Ham havde det vist varet kjcerere, om Margrete var
bleven ugift indtil hun var bleven voren, og at han imidlertid selv kunde
vcere hendes Formynder: det var at forudsee, at hun ved Giftermaalet
med Englands Tronfølger vilde saa at sige vcere tabt for Norge, og at
hele Indflydelsen vilde komme i den mcegtige, herskesyge Fong Edwards
Hcender. Dette kunde hverken vcere behageligt for Kong Erik, eller for
Skoterne i Almindelighed, og det er ikke usandsynligt, at ogsaa denne
Betragtning for en stor Deel kan have bidraget til at de skotske Regje
ringsherrer ej holdt sig det Kong Alexander givne Lsfte efterrettelige,
men en Tidlang vcegrede sig ved at anerkjende Margrete, og derved kom
i det spendte Forhold til det norske Hof, som Alf Jarls’ ovenfor om
talte Brev noksom lcegger for Dagen, og som siden efter endog foranle
digede Kong Erik til at fordre en Godtgjorelse. Kong Erik havde dog,
naar han vilde scrtte sin Datters Rettigheder igjennem, intet andet Valg
end at henvende sig til den engelske Konge, thi -selv var han neppe mceg
tig nok dertil, i det mindste ikke saa lcenge han havde en. Krig at fore,
der var mere end tilstrækkelig til at optage hans Stridskræfter. Alf
Grlingsssns Truster og store Ord have neppe’ gjort nogen Virkning.
Bjarne Erlingsssn udrettede heller ikke, som det Mer til, noget synder
ligt under sit Ophold i Skotland den fslgende Vinter. Endog de Penge,
der skyldtes Kong Erik bleve, som vi have
seet, tilbageholdte. I 4287 og 1288 finder man ej engang omtalt, at
Underhandlinger bleve fortsatte, og maastee have de vceret ganske afbrudte,
med mindre man kan antage, at den fsr omtalte Magister Huguitio, den
pavelige Tiende-Collector, i et af de Aar sendtes over til Skotland for
at virke i Margretes Interesser, hvortil der findes en Antydning’).
Men han kan i alle Fald ikke have gjort andet, end i Stilhed at bear
bejde Gemytterne til Margretes og hendes Faders Fordeel i nogen Over
enskomst blev ikke stuttet, lige saa lidet som der endnu gjordes noget
Skridt til at modtage den unge Kongedatter som Landets Dronning.
Omsider saa da Kong Erik sig, i Aaret 1289, nsdt til at henvende sig
til Kong Edward, og ganske at lcegge sine og Datterens Interesser i hans
Haand. Han sendte i dette Ojemed trende Herrer til ham, nemlig Ba
ronen Hr. Thryrik af Leikvange, den fsr omtalte Peter Algstssm fra
l) I 1290 befalede nemlig Kong Edward, som det vil sees, at der fiulde udbe
tales Huguitio af det fiotsie Skatkammer 200 Pund, fordi han med Trostab,
megen Umag og Bekostning havde tjent Dronning Margrete. Dette kan neppe
have vceret uden i Ggensiab af Underhandler, hvilket han ej var i 1289 og 1290.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free