Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
1290. Tvivl om Margretes Ded.
paa sit Sted ncrrmere stal berettes. Hun paastod, at Fru Ingcbjorg
Erlingsdatter havde solflt bende’), det vil vel sige for Penge ladet sig bevcrge
til at overgive hende til Folk, der snstedexhende af Vejen, og at disse igjen
havde skaffet bende bort til andre Lande. Heraf fremgaar i alle Fald saa
meget, at Frulngebjorg, saaledes som det ogfaa ovenfor er antaget, maa have
vcrret med paa Rejsen til Orknorrne, og haft Varnet under sin Varetcrgt,
samt at der rimeligviis maa have vcrret noget i den Maade, bvorpaa
hun under Sygdommen behandlede bende, der var hendes ovrige Omgi
velser paafaldende og gav Anledning til mistænkelige Rygter. Usand
synligt er det vistnok ikke at en eller anden af de Prætendenter til Skot
lands Krone, som meldte sig efter Margretes 3 od, og som Maa meente
at kun dette Pigebarn stod imellem bam og bans Onssers Maal, kan
have hemmeligt indfundet sig bos Fru Ingebjorg og ved store Penge
summer sogt at bestikke hende til at rydde Barnet af Vejen, eller overlade
ham det, men det synes dog ikke rimeligt, at hun skulde bave kunnet be
kvemme sig til, eller endog vovet at begaa en saadan Nidingsstreg ; det
maatte da ligefrem vcrre af Had til Kongen og Kongehuset over
den haarde Behandling, hendes Broder Alf Jarl havde maattet lide,
hvis bedrsvrlige Endeligt hun just i den Tid begrcrd. Men saa meget
er dog sikkert, at Kong Erik selv, hendes egen Fader, maa. have anseet
sig vis paa at hun var dsd, ligesom heller ikke Kong Edward, der dog
tabte saa meget ved dette Dsdsfald, tvivlede drrpaa; heller ikke er der
Spor af at Fru Ingebjorgs Mand, Hr. Thore Haakonsson, faldt i
nogen Unaade, hvilket dog maastre vilde have vwret Tilfaldet, hvis hans
Hustru havde begaaet en saa skammelig Handling ; heller ikke synes hun
selv at have vceret under mindste Forfslgelse ; hun dsde ikke forend 1315,
fremdeles, som det lader, nydende den storste Anseelse Troen
paa at Margrete eller Pigen fra Norge (tne UM of som
Skoterne kaldte hende, ikke var dsd, men kun bragt til Side, har saa
ledes vistnok kun hersket blandt de lavere Klasser, fornemmelig i
Skotland, hvor de Begivenheder, hvortil hendes Dsd gav Anledning,
nok kunde bringe alle Fædrelandsvenner til at snste, at Efterretningen
maatte vcere usand. Som bekjendt, optraadte Kong Gdttmrd nu ganske
i Egenskab af Skotlands Leensherre, idet han indkaldte de skotske Mag
nater til et Mode eller Parlement allerede i det folgende Aars Mai Maaned
(1291), for her at handle om Rigets Anliggender, og navnlig om hvil
ken der maatte blive at vcelge til Konge af de Prætendenter, sotn havde
’) Isl. Annaler ved 1300.
>) Isl. Annaler, ved 1315, Hun kaldes her fremdeles Fru Ingebjsrg Erlings
datter, og hendes Aartid staar des-uden anfort i et Kalendarium, hvor ellers
blot kongelige Personer og Medlemmer af Gisie-Mtten findes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
