Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
1292. Kong Eriks Fordring paa Skotlands Krone.
vilde komme til at gaa af med Sejeren. Det var vel heller ikke lam
aer nogen Hemmelighed, at Edward havde besluttet at give John Balliol
Fortrinet, fordi han viste sig langt Djeligere og medgørligere, og gjerne
bekvemmede sig til enhver ydmygelse for at komme i Besiddelse af Kro
nen. Kong Edward bestemte foreløbigt den 6te November til den ende
lige Doms Afsigelse, men denne Termin blev igjen forlcrnget til 17de
November. Imidlertid stal Kong Edward den 12te November have
kaldet de norske Gesandter for sig, og spurgt dem om hvad Retsgrund
de agtede at anfore til Styrke for deres Herres Paastand, al den Stund
den unge Margrete ingen Bern havde efterladt, og Arveretten saaledes
var gaaet over ien nnden Linje. Hertil stulle de have svaret, at de
ingen Besked kunde give, forend de havde faaet talt med Kong Erik, og
det samme Svar stulle de have gjentaget, da Sporgsmaalet anden og
tredie Gang blev dem forelagt ’). Det synes noget underligt, at de ikke
skulde have belavet sig paa at mode alle Indvendinger; men sandsynlig
vis have de indseet, at det ikke under nogen Omstcrndighed vilde lyttes
dem at skaffe Kong Erik Skotlands Krone, og at det derfor var klo
gest, naar de i det mindste vilde opnaa at faa de-fordrede Pengesum
mer betalte, ikke at stode Edward for Hovedet ved alt for stor Paastaae
lighed, da de ej kunde undvcrre hans Hjelp, saaledes erklærede de da
samme Dag, Dommen skulde afsiges, tilligemed syv af de andre Præ
tendenter, at de toge deres Fordringer paa Kronen tilbage, og Dommen
lod folgelig, at de intet skulde have af Riget. Af de ovrige Pratten
denter blev heller ikke nogrn kjendt berettiget, undtagen John Balliol,
hvem Riget saaledes blev tildomt, og til hvem Edward derfor strar ud
færdigede et Overdragelsesbrev, hvorimod han allerede anden Dag der
efter svor Edward Trostabserd, og den paafolgende anden Juledag, efter
imidlertid at vcrre kronet i Scone, hojtideligt hyldede Edward som Skot
lands Overleensherre"). Hvad Gesandternes andre Fordringer angaar,
da stal Edward have erklæret, at de, som uvedkommende Successionen,
ej kunde paadommes af Successionsdommerne, men maatte afgjores af
Skotlands Stcender Dette maa dog, uvist paa hvad Mande eller i
hvad Form, vcere steet strar, thi i de Breve af Bde Februar og 16de
November, som strax nedenfor omtales, heder det udtrykkeligt, at Kong
Erik i den kongelige Hofret (curik,), der holdtes i Edwards eget Overvår i
Berwick fik Dom paa sin Ret til Afgifterne af de for omtalte Jor
degodser, som Kong Alexander i sin Tid havde stillet ham til Sikkerhed
’) Dette berettes ligeledes alene hos Huitftld.
2) Rymer, I. 2. S. 762—780.
2) Hultfeld I. o.
") I Brevet af 28de Decbr. tales der kun om „curw noztrn« (d. e. vort Hof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
