Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
1291, 4292. Ufreden med Danmarf.
havde haft noget Angreb fra Norge at befrygte. Formodentlig antog
man da, at Magthaverne i Norge vare saa optagne, deels med de skot
ske Successions-Anliggender, deels med Bilcrggelsen af Striden med
Gejstligheden, at intet Krigstog i det mindste i dette Aar vilde, blive
foretaget. Man maa heller ikke synderligt have frygtet de Fredlsse paa
Hjelm og Hunehals, ligesom der ikke findes Antydning til, at disse i 1291
foretoge noget Angreb paa Esterne, i det mindste intet af Betydenhed, som
man har fundet vcerd at optegne. Formodentlig var man der endnu ikke
bleven ret fcerdig med Opbyggelsen af Befestningerne ’). Man kan forundre
sig over, at der under disse Omstændigheder ikke stede Forsog fra dansk
Side paa at hevne de tidligere norske Herjetog. Men herpaa var neppe
at tcrnke, saa lcenge Kong Erik endnu ikke selv havde overtaget Regje
ringen, og saaledes, kunde virke med stsrre Kraft. Dette stede, som det
synes, ikke ssrend i 1292, da han fyldte sit 18de Aar. Fra den Tid
sporer man umiskendelig stsrre Virksomhed fra dansk Side, og stsrre
Kraft i alle Regjeringshandlinger, end under Eriks Mindreårighed.
Imidlertid lagde han.dog ikke ganske Hcenderne i Skjsdet, med Hensyn
til den norske Fejde, men ssgte at sikre sig Bistand hos fremmede Mag
ter, eller i det mindste at forebygge, at de underststtede Norge. Saa
ledes stal han allerede 1290 have faaet de mecklenburgste Fyrster Henrik
af Werle og Nikolas af Rostock til at love, at de i to Aar ej vilde staa
den norske Konge bi, eller tillade ham at drage gjennem deres Land,
samt at deres Undersaatter ej skulde saa Tilladelse til at tjene ham, hvor
imod Kongen lovede at betale dem ej übetydelige Pengesummer Aaret
1292 gik ikke ganske fredeligt hen. Nordmcendene, siges der, viste sig i
Danmark i Fslge med de Fredlsse og gjorde stor Skades). Formo
l) Huitfeldt siger rigtignok, at de i 1290 bleve fcerdige med at befceste Hjelm,
men dette er dog vistnok kun hans egen Gjetning, da Annalerne kun fortcelle
at de Fredlsse i det Aar befcestebe Oen, hvilket, naar man n-cermere iagttager
Begivenhedernes Gang, ikke kan betyde andet end’ at de da paabegyndte Ve
festningen og saaledes neppe kunne vcere blevne fcerdige ftrend saa sildigt, at
de i alle Fald ikke have kunnet-udftre nogen betydeligere Krigsforetagender
forend i 1292.
>) Suhm XI. S. 89, efter Rudloff’s Mecklenburg. Gesch. N. 83.
2) Detmars Chronicon, ved 1292. Dette er vistnok Me altid nsjagtigt i Aars-
Angivelsen, i Scerdeleshed har det, som vi allerede ftr have seet Preve paa,
for Skik at omtale under eet Aar, hvad der kun begyndte i samme Aar, men
fortsattes i de folgende. Navnlig ville vi see, at det saaledes for 1293 om
taler Begivenheder, som aabenbart fandt Sted 1294 og 1295; man kunde
saaledes slutte, at den ogsaa omtaler for 1292, hvad der herer til 1293, og
at folgelig det Tog fra Norge, som den ncevner for hiint Aar, er Toget 1293,
som den ej bersrer. Men herved er dog at merkx, at de Dvrige Begiven
heder, den omtaler i 1292, ere rigtige for det Aar, og da nu dertil kommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
