- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
206

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 Erik Magnusstn.
dentlig var det ved denne Lejlighed, at Hr. Thore Haakonsson hentede
sin Svoger Alf Jarls dsde Legeme eller rettere Levningerne deraf, fra
Stejlen ved Helsingborg, og forte dem til Tunsberg, for der at begra
ves. Men Kongen selv var ikke med, thi der siges udtrykkeligt i flere
paalidelige Annaler, at han ej gjorde sit tredie Krigstog til Danmark fsrend i
det folgende Aar, 1293. Hiint Tog i 1292 synes ikke at have lovet af uden
betydelige Uordener, der vakte nye, stjsnt kun kortvarige Stridigheder med de
tydfie Stlkder. Thi af et Manifest, som det folgende Aar lod
udgaa, seer man, at nogle „Sjovere" havde samlet sig sammen vedMar
strand, for derfra at rane og plyndre, men at de Pintseaften (24de Mai)
bleve grebne af endeel Kjobmcend fra hiin Stad, og fsrte for Syssel
manden, der hcendede Dodsdom over dem. Her ligger det ncermest at
antage, at disse saakaldte Sorevere Horte til den mod Danmark enten
uddragende eller derfra hjemvendende Flaade; eller at de maastee endog
Horte til de Fredlsses Skare, der nu skulde forlade Kongehelle for at
tage Hjelm i varig Besiddelse. Da det er Indbyggerne af Byen Sta
vern, der forst klage, maa man formode, at det fornemmelig var deres
Skibe, som „Soroverne" agtede at angribe, og dette gjor Sagen for
saa vidt mere rimelig, thi da Kong Erik og Hertug Haakon i Sikker
hedsbrevet af 1289 for Kampens Handelsmcrnd netop havde undtaget
„Staveringerne" for saa vidt man kunde kjende dem, maa Nordmandene
og deres Forbundne endog have anseet sig berettigede til at angribe dem.
As denne Mening maa ogsaa Kongen have vceret, da vi fremdeles af
hiint Manifest erfare, at han blev meget forbitret over hvad Kjsbmcen
dene havde gjort, og besluttede, snarest muligt at lade dem undgjelde der
for ’). Dette klinger ellers noget da det jo var hans egen
Sysselmand, som havde hcrndet Dom over Ransmændene, men sandsyn
ligviis have de tydske Kjsbmcrnd opfort sig uforskammet og tiltruet sig
Dommen ved at fremmode saa mandsterke paa Thinget, at Sysselmanden
nodsagedes til at lystre dem. Foruden Staverns Borgere var det ogsaa
dem af Kampen, paa hvem Kongen iscrr var opbragt. Sandsynligviis
have disse da kommet hine til Hjelp, og gjort fcrlles Sag med dem.
For at betrygge sig mod Kong Eriks Hevn henvendte Staderne Stavern
og Kampen sig til de ostersoiste Stwder om Hjelp, og disse, med Lubeck
i Spidsen, lovede ogsaa at staa dem.bi, hvorimod hine forpligtede sig til
at holde sammen med dem, naar de paa den Maade kom i et fiendtligt
at den blot ncevner „Nordmcendene", ikke Kongen, og at Thore Haafonsftn,
som ovenfor vises, virkelig i det Aar maa have gjort et Tog til Danmark,
bliver bet dog nok alligevel det retteste at stole paa Angivelsen.
l) Lubecks Urkundenbuch, No. 601; 603.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free