Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Erik Magnusson.
af 1293. Men Grkebistoppen lagde, formodentlig i sin selvtagne Egen
skab af Fredsmegler, alle mulige Hindringer i Vejen for Kongens Ve
strcebelser. Paa Danehofet satte han den fungerende Drottsete, Nake
Jonsson, i Bann, formodentlig fordi han, trods hans Forbud, opfor
drede Folket til at staa Kongen bi ved hans Krigsforetagender, og dette,
sagde senere udtrykkeligt Kongens egne Mcend, vakte en saadan Forvir
ring, at hele Danehofet stiltes ad med uforrettet Sag. Da Kongen
Me des mindre fik Folket til at underkaste sig et overordentligt Krigsstyr,
forbod Grkebistoppen strengeligt sine egne og Lunds Kirkes Undergivne at
yde noget, og da Kongen i egen Person kom over til Skaane for at under
søge Befæstningernes Tilstand og tresse ncermere Anstalter til Forsvar,
forbed Grkebistoppen sine Undergivne endog at scelge Kongen og hans
Mcend de nedvendige Levnetsmidler, under Banns Straf. Itte des
mindre opfordrede Kongen Grkebistoppen, ifelge hans Leenspligt, at mode
frem til Krigstjeneste med sine Vasaller, men han sad naturligviis dette
Bud overheng, ja forbed endog sine Vender at opfylde deres Ledingspligt
ifslge Opbudet. Da den kongelige Befalingsmand i Skaane samledes
med andre af Kongens troe Mcend paa Liborii Hej udenfor Lund for at.
Sted allerede i Anledning af det forventede norske Angreb i 1293, er utæn
keligt, thi efter Erkebisioppens Optrcrden der kunde Kongen ikke betro ham
Fredsmegler-Hvervet ved Sammenkomsten paa Varders, der i saa Fald maatte
have fundet Sted senere, hvorimod det netop er rimeligt, at Grkebistoppen,
efter ferst at have paataget sig Hvervet, siden benyttede sig deraf til at paa
tvinge Kongen en Stilstand og under Banns Straf forbyde alle Udrustninger.
Antages Danehofct at have fundet Sted for det norske Tog 1293, maatte
ogsaa Kongens Ncervcrrelse i Skaane og endeel af Erkebisioppens Kranglerier
vcrre at henfsre til den Tid, men ej at tale om at dette er usandsynligt l og
for sig, giver Maaden, hvorpaa Sagen omtales i Processen, ingen Anledning
til at fordele Kranglerierne paa to forskjellige Tider. De omtales alene i
Forbindelse med Udrustningerne til Hallandstoget. Vel var Kongen ogsaa i
Mai 1293 i Skaane, saasom han (se Suhm X!. 130) den I?de Mai 1293 i
Vce (ved det nuvcrrende Ehristiansstad) fritog denne Bys Borgere for Told
og Leding; men netop denne Fritagelse viser, at der da endnu ikke kan have
vcrret Tale om Udrustninger, hvorimod det falder aller naturligst, at Kongens
Besog i Skanne for at tilsee Udrustningerne var det selvsamme, under hvilket
han omsider, sen ste April, lod Grkebistoppen fcengfle. Vistnok anftrer Suhm
XI. 155 et Brev af Kong Erik, dateret Ribe 6te April, men siden berigtiger
han selv S. 157 denne Fejltagelse, opstaaet ved’ en Forvelling af Slrtus
Paves Dag (6te April) med Sirtus Paves og Folges Dag, 6te Aug., paa
hvilken Dag eller Dagen fer Kongen ogsaa udstedte et andet Brev i Nibe (Suhm
X. 171). Det vil desuden, af hvad der nedenfor vises, fremgaa, at det befryg
tede Angreb fra Norge netop har vceret ventet i April eller Mai 1294,
saa at Kongen altscm, for at mpde og forekomme det, maatte gjsre sine
Anstalter tidligere, og navnlig begive sig til Skaane maastee allerede i
Marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
