Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
1294. De norsie Fyrster drage hjem.
de lydske Herrer vel tilfreds, da de derved fik saa meget kortere Rejse.
Om Modet selv og de viglige Ting, som der bleve bestemte, stal i det
folgende blive talt: her holde vi os for det fsrste til den danske Krig.
Det er ej usandsynligt, al Danekongen, siden han nu kunde aande friere
for sin farlige Fiende, ikke lod det blive med Toget mod Hunehals.
Efter en enkellstaaende Beretning stal han have hjemssgt Vendsyssel og
straffet Almuen, der havde gjort fcrlles Sag med deFredlsse et Sagn
melder endog, at han skulde have erobret og nedbrudt Borgen paa Hjelm.
Dette forholder sig nu vistnok ikke saa, thi Hjelm blev ikke erobret og nedbrudt
forend Aaret senere, som det nedenfor vil.sees. Men at han dog maa
stee har benyttet sig af den Forvirring, der opstod efter Marst Stigs
Dod, og ladet forssge et Angreb paa Borgen, hvorved flere af de Fred
toft bleve forstmttede, kunde man maastee flutte deraf, at en af deres
ypperste, Rane lonsssn, ikke lamger vovede at opholde sig der, men
flygtede til Roeskilde, hvor han efter i nogen Tid at have holdt sig skjult
iet Kloster, blev opdaget, greben og, stejlet. Imidlertid er det dog vel
ogsaa muligt, at det kun var Marskens Dsd, der gjorde ham og flere
af de Fredlsse saa modfaldne. Marskens Ssnner stulle ved hans Dsd
vcrre blevne uenige og have flygtet hver sin Vej; deres Gxempel kunde da
ogsaa Rane have fulgt. Vist er det, at han i 1294 blev greben og henrettet.
Efter en af de gamle Viser stal han, som ovenfor nawnt, have pcrret gift med
en Datter af Alf Jarl ved Navn Christina, men noget tilforladeligt vides
ikke derom Den svrige Deel af Aaret synes at have gaaet fredeligt hen.
I Danmark skulde egentlig ifolge Statutet et almindeligt Interdict vcere
lyst over Landet i Anledning af Grkebistoppens Fcrngsting, men det var
demar og Kong Erik Mendved just paa den Tid laa med Hcere mod hinanden
i Epnderjylland, indtil de kom sammen paa Sommersted-Hede; den dansteKonge
har nemlig ikke villet tillade Mcend, der oven t Kjpbet af deres Navne kunne
sees at have vceret Danste, og sandsynligviis afde Fredleses Tal, at drage gjen
nem Jylland mellem de norsie Fyrster og Hertug Valdemar. .Udtrykket i
Manifestet, at Hertug Valdemar „var sendt op ad Sommersted-Hede", er vift
nok kun en Misforstaaelse af „vur stl,d<lr upp-i 8.", der maa have staaet i
Originalen, thi de norsie Fyrster kunde dog ikke „sende" Hertug Valdemar,
som om han var deres Undergivne. Ved altsaa paa denne Maade nsje at
ftlge Manifestet, faar man Klarhed i den hele Sammenhang, der ellers bli
ver ganske forvirret. Alt det vil end tydeligere fremgaa af den herefter ftlgende
Fremstilling,
’) Bartholin, M. Hist. Leo!. 1)«». efter den celdre Svaning, se Suhm
XI. 483.
’) Se om alt dette Suhm XI. S. 180—183. Det maa dog bemerkes, at
i Manifestet l3OB tales der ikke med et Ord om noget Angreb paa
Hjelm 1294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
