- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
222

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Erik Magnussen.
Hugleiksssn, der skulde afgaa som Gesandt til Frankrig i et Grende, der
nedenfor vil blive ncermere omhandlet.’ en Sag som denne var dog vist
bragt i Orden, fsrend Kongen tiltraadte Toget ’). Uheldigviis ncevnes
ikke Stedet, hvor denne Fuldmagt er given; men man maa formode, at
det er steet i eller Pag Vejen til Tunsberg, hvor Sotogene til Danmark
scedvanligviis plejede at udgaa, idet nemlig Kongen og Hertugen samle
des her, og hvor Kongen nu desuden i Anledning af de tydste og danske Fej
der saa godt som hvert Aar regelmcessigt begav sig hen ved Midsommerstid.
Det kan dog ikke have vceret -lange efter denne, at vi finde Kongen og Her
tugen med deres Flaade i Limfjorden, ved Aalborg. Omtrent paa samme
Tid (10de Juli) finde vi den danske Konge i Nibe -), vistnok rede til
at rykke ud mod Hertug Valdemar, der stod i Spidsen for en betydelig
Troppestyrke ikke langt derfra. Det kom dog ikke til nogen Kamp, thi
der blev strar aabnet Underhandlinger, og en Stilstand vedtaget, hvorved
det blandt andet bestemtes, at den norste Fyrstes Mand stulde kunne rejse
igjennem Jylland med Sikkerhed og Fred for Danekongens Mand, og,
omvendt disse for de norske. Ved disse de norske Mcends Rejser igjen
nem Jylland sigtedes der vistnok til de Budsendinger, der nu skulde
gaa frem og tilbage mellem de norske Fyrster og Hertug Valdemar,
da det nemlig faldt af sig selv, at en Stilstand ej kunde sluttes
af hine, uden at ogsaa han, deres Forbundne, toges paa Raad med
og en Stilstand forudsatte desuden i de Tider altid Berammelse af
et Forligsmøde ; om alt dette var det nsdvendigt at underrette Her
tugen og treffe Aftale med ham. Forligsmødet synes med kort Varsel
at have vceret berammet at stulle holdes i eller ved Svenborg. For
Stilstandens Overholdelse borgede paa Danekongens Vegne Biskop Ni
kolas af Bsrglum, Biskop Jens af Aarhuus, Hr. David Thorsteensssn,
dengang fungerende som Drottsete (maastee for Jylland), og flere, i alt
24 Riddere 3). Men, saavidt man erfarer, gav Udtrykket „Kong Eriks
og Hertug Haakons Mcend" strar Anledning til at denne Stilstand op
hsrte. Medens de Danske derunder kun synes at have villet forståa
virkelige Nordmand, benyttede derimod, som man tydeligt kan stjonne,
l) Thorkelins I’ipl. 11. S. 166, 167. Aarstallet staar her ikke angivet,
men da Brevet er indtaget i den af den franske Konge udstedte og beseglede
Forbundsakt af 23de October 1295, er det «åbenbart, at Fuldmagten ikke
kan vcere udstedt Aaret forud.
°) Brevet No. 627 i Lubecks Urkundenbuch. Det er her rigtignok henfsrt til
7de Januar, men dette kommer kun af en Forverling af Knut Konges Dag
med Knut Hertugs Dag. Brevet er dateret „in 6io l,«nti li»nut> et
og det er 10de Juli.
’) Alt dette erfares alene af Kong Haakons ovenfor omtalte Manifest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free