Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Grlk Magnusstn.
lose mod de Kongeligsindedes Forbitrelse. Endnu inden Sammenkom
sten i Midelfart begav Hr. Aage Kake, en af dem, der ved Tommen af
1287 vare erklcrrede for Kongemordere, og som de norske Fyrster ved
Brevet af 25de Juni 1287 udtrykkeligt havde taget i Beskyttelse som sine
egne Mcrnd, sig til Viborg, i Fortrøstning til den forkyndte Grid; men
aldrig saa snart fik Bymcrndene ham at see, fsrend de styrtede over ham,
drcebte fire af hans Mcend og saarede ham selv saa haardt, at han kort
derefter dsde; hans Broder, der var i Fslge med ham, kastede de i
Fcrngsel med sex Svenne, af hvilke een ved den haarde Behandling, han
leed, dsde i Fcengsiet. Saavel denne, som de svrige Drcebte bleve be
gravede i uindviet Jord, hvor de groveste Forbrydere plejede at lcegges;
de Fangne sendte de til Kongen, der ikke satte dem paa fri Fod, fsrend
de havde betalt svcere Lssepenge. Dette var maastee Aarsagen til
hiin Fornyelse af Forsikringen ved Sammentrædet i Midelfart. Her
var, som det synes, foruden de norske Fyrster, Danekongen og dennes
Broder, ogsaa Hertug Valdemar, Junker Grik, Grev Jakob af Halland
og Grev Henrik af Holsten tilstede, eller i det mindste ikke langt bort?
ej at tale om de gejstlige og verdslige Stormcend i begge Kongers Fslge.
Imidlertid deeltog, som det synes. Hertug Valdemar selv ikke i disse Un
derhandlinger, og hans Broder, Hr. Erik, kun i Egenstab af de norske
Fyrsters Besvogrede og Beskyttede, det vil sige med Henfyn til hans
Fordringer paa sin Hustru Sophias Msdrenearv. Underhandlingerne
ftrtes i meer end et Par Ugers Tid! et tilstrækkeligt Tegn paa, hvor
vanskeligt man havde for at komme til Enighed. Ja selv medens Un
derhandlingerne stode paa, ssgte nogle af Danekongens Mirnd, dog vist
nok uden hans Vidende eller Samtykke, at benytte sig af Stilstanden og
Grev Jakobs Fraværelse til svigagtigt at overrumple Hunehals. Dette
gik saaledes til, at en dansk Herre, ved Navn Tule Gbbesssn, med en
heel Deel Froender og Venner, hvoriblandt og en Prest, begave sig til
Aas Kloster i Halland, der laa et Par Mile fra Hunehals, og derfra
anmodede Grevens Befalingsmand, Nikolas Jakobsson, (sandsynligviis den
samme, der i Bestyttelsesbrevet kaldes Nikolas Hallandsfar) om at komme
l) Dette synes atmaatte sluttes af, hvad der strar nedenfor berettes om at Grev
Jakob, ved at erfare Attentatet paa at overrumple Hunehals, strar klagede til den
norske Konge, Hertug Valdemar, Junker Grik og Grev Henrik, thi Tiden var
for kort til at mange Budsendinger kunde gaa mellem det nordligste af Hal
land, Slesvig og Holsten. Man seer tydeligt, at Efterretningen om Atten
tatet ikke naaede til Midelfart ferend henimod Slutningen af Modet, thi den
dertil sigtende Artikel i Stilstandsbrevet viser, at man ved Udstedelsen af
dette endnu ikke vidste hvad Virkning Kongens Bud om Fangernes Frigl
gelfe havde gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
