Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
1295. Underhandlinger ved Midelfart.
til dem for at de kunde tales ved, idet de ej alene paaberaabte sig Stil
standen og den almindelige Grid, men sendte ham et af dem selv beseglet
Brev, hvori de tilsagde ham og de Mcrnd, han medbragte, serskilt Grid
til Modet. Han flog Lid. dertil, og begav sig til dem, selv trettende,
ganske übevebnet; de toge vel imod ham og man satte sig til at drikke,
men imidlertid sendte Hr. Tule Ebbesssn sin Broder og nogle flere hen
efter endeel Bevcrbnede, der stode ferdige i Nerheden; de brode ind, toge
Nikolas og alle hans Folk til Fange, halshuggede tre af dem, og sendte
de aatte bort til et Sted i Nerheden, men toge Nikolas lakobsssn selv
og en vis Herman Plumog, der sandsynligviis var hans Nestbrsalende,
med sig til Hunehals, og opfordrede Besetningen til at aabne Portene for
dem, antagende, at nåar Krigerne fra Murene saa deres Hovedsmend
iblandt dem, vilde de strax efterkomme VegjeringM Men Besetningen
merkede Uraad, og vegrede sig. Da hine saaledes merkede, at de ikke
kunde faa deres Plan udfort, rede de op i Heredet, toge en af Grevens
Fogder til Fange, og plyndrede hans Gods. Da Grev Jakob fik dette
at vide, klagede han strax for den norske Konge, Hertug Valdemar,
Junker Erik og Grev Henrik saavel som flere af Forloverne paa Som
mersted Hede over Stilstandsbrudet, og disse anmodede strax Danekongen
og hans Brsdre om, i Kraft af deres givne Lsfte og Wresord, at befale
de Fangne udleverede, og den dem tilfsjede Skade godtgjort. Denne
Gang erkjendte ogsaa virkelig Danekongen, at det Skede var utilbsrligt, og
tilstrev Hr. Tule Ebbesssn saavel som hans Ledsagere, at de strax skulde
sette de Fangne paa fri Fod, og give dem deres Gods tilbage Denne
’) Beretningen herom findes i Kong Haakons Manifest. Om Tiden, da Atten
tatet paa Hunehals foregik, heder det her ftrst „men (d. e. medens) den
Dagthingning stod ved Midelfart, og alle Mand sinlde Fred have
paa den Loven (Forsikring) som for er sagt, (nemlig paa Sommersted Hede),
da foor Kongens Mand af Danmark Hr. Tuli Ebbesftn
til Aas Kloster i Halland" o. s. v.; og siden, efter at Beretningen er
stuttet: „dette stede alt t den Fred, der lovet var paa Sommersted Hede
og imedens den Dagthingning var ved Hegnesgavl". Dette beviser
til Overflod, (thi egentlig sees det allerede af de oven anftrte Beviisfteder),
l,) at Dagthingningen ved Midelfart og Dagthingningen ved HegneSgavl er
een og den samme; b) at hine Affcrrer i Halland netop siede medens Under
handlingerne stode paa, altsaa i Tiden fra Bde Septbr. til 25de Sept. 1295.
Man seer ogsaa, at Artikel 4 af Hegnesgavl-Forliget 1295, hvor der siges
om Hjelm og Hunehals, at de, for saa vidt de vare erobrede, skulde tilbage
gives, og at de af Besætningen, der vare fangne enten udenfor eller indenfor,
.skulde scettes paa fri Fod, ligefrem sigter til hiint Attentat paa at forraste
Hunehals, hvis endelige Udfald man ved Stilstandens Afflutning endog ikke
nsje fjendte. Dette viser altsaa klart, at man ikke med Suhm og Werlauff,
under den urigtige Forudsætning at der i 1296 var et nyt Mede paa Sommer
sted Hede, og at Dagthingningen ved Midelfart fandt Sted Bde Septbr, deref^
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
