Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Crit Magnussen.
Befaling blev, som vi ville see, ikke efterkommen, men inden dette blev
bekjendt for de forsamlede Fyrster og Herrer i Midelfart, maatte nogen
Tid gaa hen, og imidlertid kom det virkelig til en Art af Forliig, det
vil sige en lamgere Stilstand, for hvilken Breve udstedtes og besegledes
paa Hegnesgavl eller Hinsgavl Kongsgaard, tcrt ved Midelfart,
Ssndagen efter Matthcri Dag, d. e. 25de September 1295. Paa bli
vende Fred var endnu ikke at tcrnke, men det maatte dog altid ansees
som et Gode, at Stilstanden nu blev sluttet paa henved tre Aar, nemlig
indtil et nyt Mode, som Fyrsterne skulde holde med hinanden St. Hans
dag 1298 paa den lille S Gegholm, i Ncrrheden af Skjelfiflsr ’). Man
kjender kun Indholdet af det Brev, der udstedtes af den norske Konge
og medbesegledes af hans Mamd, for at tjene den danske Konge til Sik
kerhed; dennes Gjendrev til Kongen af Norge, der dog maa have varet
ligelydende, paa Medbeseglernes Navne ncer, er for la-nge siden tabt.
Stilstandens vigtigste Artikler lede saaledes !
1. Stilstanden skulde vare fra Udstedelsesdagen af indtil 15 Dage
efter St. Hansdag 1298, for saa vidt Fred da ikke oprettedes; imidler
tid skulde begge Parter have Frihed til at flasse sig de formdne Beviis
ligheder, og selv, eller deres Momo, uhindret kunne drage frem og til
bage gjennem begges Riger, undtagen de Fredlsse.
2. Kong Erik og Hertug Haakon af Norge skulde saa deres mo
drene Gods,, for saa vidt det allerede var dem tildsmt, til frit Brug;
fordrede de mere, skulde dette paadsmmes efter Landsloven.
ter, kan henfere Attentatet tll Tiden efter Stilstanden 4295; der siges end
ydermere i Manifestet selv, at i Forliget til Hegnesgavl lovede Kongen af Dan
mark, med Forlsfte af.tre Biskopper og 20 Riddere, at de ved Hunehals
Fangne skulde frigives; dette er igjen ligefrem en Hentydning til Stilstands
brevets Artikel 4. Gnd videre kan man, af hvad der navnes om Forleste
af 3 Biskopper og 20 Riddere, erkjende Identiteten af den Forsikring, Kongen
gf Danmark her gav, med den Stilstand af 25de Sept. 1295, hvoraf Huit
feldt meddeler Uddrag; thi den Gjenpart, hvoraf han leverer Uddrag, nem
lig den der er udstedt af den norske Konge, er netop forsynet med 3 Bi
skoppers og 20 Ridderes Forlyste; det er saaledes klart, at den danske Kon
ges Gjenbrev, der nu er tabt, har vcrret forsynet med Forleste af det samme
Antal Prælater og verdslige Herrer. Saaledes bliver der her fuldkommen
Vished i Sagen. Men af denne Vished fremgaar da end yderligere Vis
hed om Rigtigheden af det ovenfor antagne om Sommersted-Medet. Thi
naar Hegnesgavl-Stilstanden og Sammenkomsten ved Midelfart er eet, og
fandt Sted i 1295, medens ingen saadan Sammenkomst fandt Sted i 1296,
og Sommersted-Medet gik forud for hiin Sammenkomst, falder ogsaa Sommer
sted-Medet selv i 1295, og der bliver ikke Tale om noget saadant i 1296.
’) Huitfeldt ncevner udtrykkeligt i begge Udgaver 1298, hvilket ogsaa passer med
alt det evrige. Werlauff synes at have antaget det for en Trykfejl, idet han
(I. e. S. 508) Mer 1296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
