- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
229

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229
1295. Stilstand til Hegnesgavl.
3. Grev Jakob, Nils Knntsssn, Peder Jakobsson, Nikolas Hal
landsfar. Lage Lagesssn, med lcege og loerde, der tidligere vare
rsmte fra Danmark til Norge, og, for saa vidt, enkelte af dem vare dsde,
deres Arvinger, skulde frit og uden Forfang kunne opholde sig i Dan
mark, dog faaledes, at de, der vare dsmte som Kongemordere, ikke
maatte komme for Kongens, Hertug Christophers eller Hertug Valde
mars Aasyn ; stede det uforvarende, skulde de med tolv Slagtningers
Ged godtgjore, at det ej var steet af Forscet; imidlertid skulde Kongen
give Befaling til, at alt deres Gods skulde tilbagegives dem. Dette
blev, som det synes, enten samtidigt eller strar efter ncrrmere forklaret
saaledes, at de Fredlose skulde nyde fuld Grid og Sikkerhed paa alle
Her, men ikke paa Fastlandet (myFmwnch, hvortil man dog vist ogsaa
regnede Sjcrland og Fyen ’).
4. Kongen af Norge skulde beholde Hjelm og Hunehals uanfegtede
af den danske Konge, saa l<enge Stilstanden varede ; dog maatte der ikke
slaaes nogen Mynt der, hvorved Danmarks Mynt forringedes. Hvis
allerede noget af de tvende Slotte var belejret eller indtaget, skulde det
tilbagegives, og Besætningen scrttes paa fri Fod; de som vare fangne
udenfor, skulde ligeledes scettes paa fri Fod og deres Ejendele gives
dem tilbage, imod Sikkerhed, at de skulde fremstille sig for begge Kon
ger, naar de ncrste Gang vare samlede. Her sigtes, som man seer, for
nemmelig til hvad der sidst var forefaldet ved Hunehals. Paa samme
Maade skulde den norske Konge behandle danske Fanger ; ingen nye Fæst
ninger maatte i Mellemtiden bygges, nogen af Parterne til Skade eller
Kjsbmcend til Forhindring.
5. Kjsbmamd skulde i Fred kunne fare til begge Riger, sejle og
handle, undtagen naar almindeligt Forbud udstedtes; ingen usedvanlig
Told skulde fordres; naar Handelsskibe strandede, maatte Besætningen
frit bjerge Godset, indtil de overgave det som Vrag.
6. Junker Grik, Hertug Valdemars Broder, skulde frit have og
nyde alt det Gods i Danmark, der tilhsrte hans Hustru Fru Sophia,
og som var tilfaldet denne i Arv efter Kong Griks Dotre lutha og
Agnes; paa hvilken Opladelse Danekongen skulde give ham sit aabne
Brev. Dog skulde Junker Erik staa hver den til Nette, som havde lov
lig Tiltale paa noget af dette Gods.
7. Paa det Gods, der tilherte Hertug Grik i sondre Halland,
Hertug Knuts Ssn, skulde Kongen hverken selv eller ved andre gjsre
l) Tillcegget, at de ej maatte komme paa Fastlandet, ncrvnes alene i Manifestet,
men da Huitfeldt kun meddeler et Udtog af Stllstands-Documentet, er det
muligt at han kan have udeladt dette Punkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free